Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingunn Steinfinnsdatter - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
det lugget hende, naar hun steg ut og md, men hun
tænkte ikke paa at stanse dansen for at faa løst sig.
De hadde danset femten eller seksten av versene,
da fru Magnhild gav et høit rop, saa hele kjeden
stanset litt. Svetten haglet nedover hendes røde ansigt
— hun tok sig med hænderne opunder brystet — nu
orket hun ikke mere, skrek hun leende.
Arnvid slængte med sit lille sammenknyttede hode
mot Teiten; hans øine glitret übændig og han ropte
noget, idet han tok op, og alle mændene med ham:
Hugget vi med sverdet -
Aslaugs sønner alle
vilde med hvasse vaaben
vække op Hild, hvis de visste
— de sisste stevene vilde mændene ha med, om de
saa skulde springe over en ti-tolv vers imellem —
Mor gav jeg sønner mine
slik at hjerterne duget!
De dansende mænd var saa borttat i leken at de
glødet, og de kvad saa det ljomet, alle i kor:
Hugget vi med sverdet — !
Lyster mig nu at slutte I
Hjem byder mig diser
som ifra Herjans haller
Odin efter mig sender.
Glad skal jeg øl med æser
i høisætet drikke;
ledet er livsens voner:
leende gaar jeg i døden !
Saa slap de hinanden, tumlet bakover og ned paa
bænkene, mens mændene la fra sig sine sverd og strøk
svetten av sine ansigter, leende av fryd. Og de unge,
som hadde set paa, ropte op — det hadde været saa
vakkert 1 Fru Magnhild holdt sig i siderne, pæset av
mødighet :
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
