Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingunn Steinfinnsdatter - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348
kom fru Magnhild og vækket dem. Konen stod færdig
til at fare.
Tora saa paa søsteren, mens hun svøpte barnet —
jeg tror ikke hun tør gjøre det, haabet hun. Da tok
fru Magnhild paa igjen med denne snakken om at Olav
hadde nu selv saa stor skyld paa sig mot dem alle ;
rent urimelig kunde det ikke sies at være, om han nu
maatte taale at Ingunn førte sit barn med sig sydover.
De trængte jo ikke at ha det i Hestviken ; Olav kunde
vel la det fostre ute —.
Saa syntes Ingunn haard og fattet, da hun bar
barnet ut og gav det til Hallveig, saa hende og den
lille gutten som fulgte hende ride bort med det.
Ved dugurdsmaal viste det sig at Ingunn var strøket
ut. Arnvid og Tora løp og lette efter hende — hun
gik hit og dit oppe paa jordet bakom laaven, og alt
de tigget og bad, kunde de ikke faa hende med sig
md. Tora og Magnhild var rent opraadd — det var
vaagalt for en gift kvinde at gaa ute slik, før hun
hadde holdt kirkegang — og hvad skulde en da si om
en mor i Ingunns kaar. Arnvid mente de fik sende
bud efter broder Vegard. — Ingunn maatte da ogsaa
se til at faa avløsning for synden og komme til forlik
med Gud og Kirken før Olav kom tilbake, saa de kunde
følges sammen til messe, naar han hadde faat hende
med frændernes samtykke. Han lovet selv at bli hos
Ingunn imens og jæte hende, til han kunde faa hende med
sig md.
— Engang var de kommet helt op i bjerkehagen
nord for gaarden. Arnvid traakket like i hælene paa
kvinden — ikke et ord kunde han finde at trøste hende
med. Han var saa træt som en træl og sulten; det
var langt ut paa eftermiddagen, men naar han bad
hende bruke vettet og bli med ham md, fik han ikke
saa meget som et svar; han kunde like gjerne snakke
til en sten.
Saa stillet hun sig indtil et træ, la armen opefter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
