- Project Runeberg -  Olav Audunssøn i Hestviken / II /
30

(1925) [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olav Audunssøns lykke - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

30
hans kant av jorden, Paradis, naar gamle Olav talte
om det —.
Sira Benedikt var den første mand han hadde møtt,
som han kjendte sig selv igjen i — en mand som
hadde kjæmpet den kamp han selv stod oppe i. Og
sira Benedikt hadde vundet, var blit gudfrygtig, sterk
og trofast i tro. Og Olav kjendte længsel og haab
pulse i aarerne. Han trængte bare ta mod til sig —.
Be om styrke, som broder Vegard hadde sagt, uten
en baktanke, Gud, hør ikke min bøn nu med det
samme.
Han laa vaaken det meste av natten. Det båres
for ham at nu skjønte han ett: Der stod en kamp i
Allheimen mellem Gud og hans Fiende fra tidernes
dagning, og alt som hadde liv, sjæl eller aand kjæm
pet med i den ene fylkingen eller den anden, enten
de visste om det eller ikke — engler og vætter, men
neskene her paa jorden og paa hin side døden. Og
det var oftest ved en mands rædhug at Djævelen fik
lokket ham md i liden sin — fordi en mand blev ræd
at Gud skulde kræve for meget av ham — at han
skulde si en sandhet som var haard at faa over læberne,
eller forsage en kjær lyst som en ikke trodde sig sterk
nok til at leve foruten : vinding og velfærd, kjæte eller
andre folks vyrding. Da kom løgnens gamle Fader
og fanget en mands sjæl med sin gamle hovedløgn —
at han krævet mindre av sine og lønnet dem bedre
— saalænge det varte. Men nu maatte Olav selv
vælge, om han vilde tjene i den ene hær eller i den
anden.
Det var tæt, mildt graaveir, da han kom ut næste
morgen. Skodden støvet ham over med ørfine vand
draaper som svalet livsalig paa ansigtshuden, faldt
læskende paa læberne efter den søvnløse nat.
Han gik ut paa haugen vest for gaarden, hvor
berget rundet sig med nakne svaer og blomsterfyldte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:23:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/auduns/2/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free