Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olav Audunssøns lykke - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
Danskeme var anderledes, bløtere og seigere. De
lot sig jage — bønderne md i tykskogen, høvdin
gerne over havet — men de kom igjen som havsbaa
rerne viker og kommer igjen. De tapte og de vandt,
og hverken det ene eller det andet gjorde større skil
nad paa mathugen deres eller livslysten. De bar med
en underlig spænstig taalsomhet tanken paa at det
aldrig skulde bli anderledes heller — de ventet at
maatte slaas i al evighet, tape og vinde langs de lave,
vaate strender, uten at nogen seier eller noget nederlag
skulde bli det sisste.
Saa laa de ved land en tid. Oppe i kaupangen
holdt mændene til i tætpakkede stuer og gaarder;
luften var het og stind av folkelugt, ram snak, øl og
vin og rap og kjegl og trætter. Slagsmaal var der
hver nat i gåterne og gaarderne — sveitehøvdingerne
hadde sin haarde møie med at holde noget som lignet
tugt og ro melhem flokkene.
Rygter for og fløi — om skibsmandskap som
skulde ha gjort landgang og vundet særskilt stort bytte.
Ved Maastrand hadde en flok av Alf Jarls gamle svei
tunger slaas med nogen tyske kjøpmænd og latt alle
fangerne som de tok dræpe — og det skulde ha været
en gammel gjæld efter sin døde herre som de betalte
med dette. Den danske konges flaate skulde ha tat
marskens fæste paa Samsø, og herr Stig Anderssøn
selv var falden, sa folk. Mellem nordmændene raadet
den tro, at hertug Haakon agtet vinde Danmark for
sig selv — og det var om dette han var blit uenig
med sin bror kongen; derfor var det at kong Eirik
hadde seilet hjem til Bjørgvin allerede tidlig paa som
meren, og det var derfor at høvdingerne i kongsflaaten,
stormændene fra Vestlandet og nogen fra Island, for
frem saa haardt. Men hertugen lot holde streng mands
tugt i sin hær: han vilde ikke se det landet rent øde
lagt, som han eslet sig til at ta selv.
Olav tænkte, at om storhøvdingerne visste hvad
som var sandt eller usandt i alle disse rygterne, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
