Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olav Audunssøns lykke - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
naar han var blit gammel, og smerte og spænding og
denne hans forunderlige syke og urolige kjærlighet
ikke var mere —. For hun blev nu vel ikke gam
mel. Og da kunde hans liv bli likt andre mænds.
Da kunde han søke forlik og fred for sin utpinte
samvittighet. Og da kunde det endda være tid til at
tænke paa gaarden og ætten —.
Men naar han i sine uklare gisninger utover mot
fremtiden kom hit — der gik et sviende sting gjen
nem hans hjerte, som naar et såar aapner sig og gaper.
Dunkelt ante han, at trass i det at han ikke hadde
fred, ikke glæde, trass i det at hans sind var dødsens
såart — saa eiet han endda lykken, sin lykke, om
den var ulik andre mænds lykke. Syk og næsten
blødd ihjel, saa levet hans lykke hos ham endda, og
det som det gjaldt var, at han fandt mod og raad til
at berge den, før det blev forsent.
Ingunn blev ved at synes frisk paa en maate, og
saa utover i nyaaret. Men litt efter hvert blev Olav
ilde til mote ved at se hende være saa aldeles ulik
sig selv — kavende i en evig, faanyttig travlhet. At
Torhild kunde staa ut med en slik matmor fattet han
ikke — men piken gik, rolig og taalmodig, efter sin
frue og vendte til arbeide for sig selv alt Ingunns
rastløse mas.
Slik stod sakerne, da der først i fasten kom bud
til Hestviken, at Jon Steinfinnssøn, Ingunns yngste
bror, var død ugift ifjor ved juletid. Nødvendig var
det vel ikke at Olav reiste nordover nu paa vinteren
for at ta haand om sin hustrus arvelodd. Men til Olav
Audunssøn kom dette som tegnet.
I fire nætter laa han og brændte lys — sov neppe
en blund indimellem. Han laa og dagtinget med sin
Gud og dommer. En raad maa 1 1 e han finde nu
for at berge sig selv og dette ulykkelige vraket som
han holdt av saan at han visste ikke av begyndelse
eller ende mellem dem. Hele Hestviken til odelsarv,
og navn av hans egen søn — det maatte da vel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
