Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ødemarken - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I40
fald været hans ven: de var skyldt til hinanden langt
ute, og da han var i Danmark hadde han og Asger
færdedes ikke saa litet sammen, selv om de aldrig
hadde hat meget usnakket med hinanden — dette
venskap var det eneste baand han hadde bundet i sin
utlegdstid som ikke var bristet. Ellers stod de aarene
hos morbroren i Vikingavaag for Olav som en
halvglemt drøm. Men Asger kom hit til Norge med de
fredløse danske herrerne, og saa blev de staldbrødre
paa ledingstogene mot Danmark. Ved tanken paa
disse krigssomrene kom det over Olav en glæde —
han glædet sig til at se igjen sin vaabenfælle. Han
grep sig i det, der han stod ved styreaaren og holdt
øie med de kjendte seilmerkerne. Asger var visst
ikke saa døende som bymændene sa, det vilde ikke
være likt ham —.
Men da han næste morgen efter messen blev ført
op paa det loftsrum, hvor dansken laa tilsengs, saa
han straks at her var nok døden ikke langt unda.
Asgers store og brede ansigt var graagrønt under det
røde skjegget, og der var bare en brusten hvæsen
igjen av hans sterke, litt hæse røst. Han sa det
ogsaa selv, straks han saa vennen: «Det er ute med mig
nu, Olav.»
Paa en kiste under den lille gluggen i gavlen sat
en gammel kvinde og en smaamø. Konen stod op
og gav Olav haanden, da han hilste. Hendes utseende
var slikt at Olav maatte undre sig litt: hun var godt
og vel et hode høiere end ham, herdebred, mager og
rank i sin sorte klædning; utenpaa hodelinet bar hun
mørkeblaa enkeduk. Det smale, benhvite ansigt maatte
ha været storfagert engang: under buskede jerngraa
brynhætter lyste endda de store blaa øine, og den fine
kroknæse glinset blank som elfenben oppaa rygningen.
Men kinderne var foldet i lange rynker og hun hadde
kraftige dusker av graa skjegghaar ved mund vikene..
Hun var mor til Asgers hustru og hun het Mærta_
Birgersdatter. Olav hadde aldrig før hørt at et levendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
