- Project Runeberg -  Olav Audunssøn og hans børn / I /
149

(1927) [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ødemarken - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

149

Da saa Cecilia op fra farens bryst:

«Skal ikke Eirik gi mig hesten min nu, far?»

«Visst skal han gi dig hesten din.»

«Ikke er det hendes hest,» sa Eirik og blev ildrød
igjen.

Da tok Mærta til orde:

«Jeg gav smaamøerne en liten træhest som jeg
fandt i Eiriks seng, da vi fyldte i halm til jul. Nu har
disse børnene trættet om den i tolv uker —»

Olav smilte spotsk:

«Er den hesten slik en dyrgrip da, Eirik, saa du
under ikke søster din at faa den ?»

«Ja,» svarte Eirik trodsig. «Mor smidde den til
mig mens jeg var barn.»

«Da faar du la Eirik ha den,» sa Olav. «Træhester
skal du faa, saa mange du vil.»

— Siden, efter kveldsverden, kom Eirik og spurte
faren om han kunde faa hjelpe ham med pilene. Olav sa,
det kunde han. Engang Eirik ikke greiet at faa fjærene
til at sitte ret, stanset Olav i arbeidet, saa paa ham:

«Meget hændig er du ikke, Eirik.»

Det var ikke sandt; Eirik var nethændt og rask,
og det var bare dette skaftet som hadde feil i veden,
saa furen til fjærene var for grund.

Utpaa dagen nogen dager efter stod far og søn
nede paa boden og stelte med alkerne. Olav flaadde,
Eirik skar ut brysterne, la i kaggen og saltet.
Indimellem tørket Olav hænderne av paa kofteskjøtet;
Eirik var fristet til at gjøre det samme, men saltet
sved som raat i hans frostsaare, hovne næver, saa bare
han kom nær den grove ulden, gjorde det for vondt.

Søndenvinden ulte og presset mot bodvæggen, og
indimellem høljet en regnskur. Under gulvet skvulpet
og klasket sjøerne, skurte isflakerne og brøt dem mot
berget. Det blev styggveir. Eirik kjendte sig
inderlig lykkelig fordi han fik staa her i boden alene med
faren og hjelpe ham.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:24:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/audunsbn/1/0157.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free