Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ødemarken - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i5i
bak paa hesten hans og holdt kring hans midje —
for Cecilia red med Tore gamle; det var hans ret, og
tok de d e n fra ham, saa blev han ikke i gaarden en
dag, truet han skjemtende. Rikt og vakkert klædd
var de to børnene altid, naar de kom til messen —
fru Mærta gav dem kjortler av litklæde, sømmet med
brogede bremmer, hun bandt deres utslaatte haar med
guldstukne silkebaand.
I hverdagslaget saa ikke Olav stort til døttrene sine.
Olav hadde bygget en fruerstue ved siden av den
gamle setstuen — Mærta mente at kvinderne burde
ha et hus, der de kunde være med sine vævstoler,
søm og slikt; Cecilia og Bothild maatte nu lære at
nytte hænderne sine.
Det nye huset blev vakkert; Bodvar var en dygtig
træskjærer, og han prydet huset meget med vakker
utskurd. Det var ikke hver maaned at Olav satte sin
fot indom døren der.
Men endda han saa saa litet til børnene, saa faldt
der som en blek, vinterlig solglans over hans sind fra
de to fagre unge liv som vokset op saa nær indtil
hans eget frosne.
Det saa ut som Mærta frue hadde faat held til at
tæmme Cecilias ilterhet — eller hun hadde vokset
den av sig, da hun fik bedre vett. Strid var hun nok,
men hun hadde faat et rolig, litt mut lag.
Husfolkene lo, naar barnet svarte kort og ordknapt — hun
var saa lik far sin, sa de, men de mente det klædte
hende vel: hun var saa vakker, saa hvad hun sa eller
gjorde, tykte folk at det klædte hende.
Hun likte Mærta frue, det var let at merke, endda
Cecilia viste det litet i ord eller kjærlige later. Paa
samme maaten synte hun sin kjærlighet til Tore gamle,
til Ragna og børnene hendes — en taus, trofast
holden fast ved dem i tykt og tyndt. Bare overfor
fostersøsteren Bothild viste hun et andet, mildere og mykere
lag; saavidt en kunde dømme om slikt med denne
rolige, indesluttede lille piken, saa elsket hun nok Bothild
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
