- Project Runeberg -  Olav Audunssøn og hans børn / I /
191

(1927) [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ødemarken - VII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

içi

hadde faat sig part i en fiskeskute ihøst, og nu hadde
hun fulgt med dem ut til Tesal, til sine mødrene
frænder der. Dit var imorges kommet bønder som
hadde flygtet for svenskerne — de for haardt frem,
rante baade gods og fé.

«Gud naade landsfolket,» sa Olav. «De kan ikke
berge buskapen til skogs heller nu vintertiden.»

«Hestviken ligger utav veien,» svarte Torhild,
«likevel har jeg, tænkt Olav, at det er tryggere for
smaa-møerne dine og kvinderne paa vor side av fjorden.
De sier der skal være tyske soldnerer med hertugen.
Saa bød jeg Egil lægge ind her i viken, jeg vilde
byde til at ta dem med hjem til mig.»

«Du er trofast mot mig og mine, Torhild,» sa
Olav sagte. «Og omtænksom.»

«Jeg hadde det godt, mens jeg var hos dig — og
Cecilia er da søster til sønnen min. Men hvad vil du
selv gjøre, Olav?»

«Fare nord til Galaby med budet.»

Torhild gik ut i stuen til husfolket. Da Olav kom
ut til de andre, var han klædd i en kort vadmelskufte
som lærpanseret synte under, ulden sidbrok lindet
om læggene; paa hodet hadde han en engelsk hjelm
med kindskjermer og halsberg. Han bar sit skjold og
øksen Ættarfylgja i hænderne. Torhild saa paa ham.

«Mener du Reidulf skulde ville friste at reise
bønderne til motstand?»

«Det skulde ikke være uraad,» sa Olav. «Der er
baade Hullet og Aurebækdalen — trang vei mellem
urer, der ryttere ikke kan komme ut til siderne.
Hertugen har vel ment han kunde lite paa at barfrosten
skulde bli staaende til maanen snur ialfald, men denne
sneføiken vil sinke hans færd.»

Mærta Birgersdatter sa hun vilde bli paa gaarden.
Kom svenskerne hit, var det ikke umulig at hun
kunde finde frænder og kjendinger fra grænsebygderne
imellem: «og da kan det hænde det kunde nytte
om jeg taler med dem, — at de farer med lempe over

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:24:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/audunsbn/1/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free