Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Vinteren - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
og sparer os for store ulykker. — Ja nu har jeg været
her hos dig mere end ett halvaar, og du kjender mig.»
«Jeg sier ikke andet end jeg liker dig, Aslak —
men det er ikke grund nok til at gi den eneste datteren
sin bort til den første mand som spørger om hende;
jeg vet ikke stort mere om dig end at dere er mange
søskende, og selv har du talt om at Gunnar sat ikke
let i det — la være, at ellers har jeg aldrig hørt andet
end godt om folket dit, det lite jeg har hørt om det.
— Ellers er det da slik, at saa ung som du er saa har
du alt været en mands bane — og det var som en
fredløs mand du kom hit i gaarden til mig» — Olav
kjendte sig underlig lettet for hver grund han fandt til
at gi gutten avslag — «tykkes mig ogsaa, du er altfor
ung til at tænke paa giftermaal uten du har spurt dine
frænder til raads —.»
«Synden har jeg angret og bøtet,» sa Aslak, «og
med det at jeg blev drapsmand i saa ung alder —
mere grund er det da til at tro jeg har lært at styre
mig bedre, saa jeg steller mig ikke slik en anden gang,
uten jeg blir haardt egget. — Men du skulde da være
den sisste mand til at laste mig for det, du Olav
Audunssøn; — og d u kan vel ikke mene jeg er for
ung til at fri. Jeg er da fulde nitten vintrer gammel
— du var femten eller seksten, har jeg hørt, da du
tok en frue med vold og hugg ned brødrungen hendes
som vilde negte dig at nyte hende —».
«Det ene er ikke det andet likt, Aslak.» Olav
greiet at tale ganske sindig. «Den møen som jeg tok
til mig var min fæstemø og jeg var hendes fæstemand;
det var lovlig bundet handel mellem hendes far og
min far alt mens vi var to spæde børn, og siden bød
hendes frænder til at skipie retten for os to farløse
unge. D u mister hverken ære eller ret, om du ikke
kan faa den første unge møen du har kastet dine
øine paa, uten at dine frænder saa meget som vet
hvad du har i tankerne —.
— Nei nei,» sa Olav heftig, «det skal aldrig far
2 - s. U. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
