Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Vinteren - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4i
at nu laa hun oppe paa loftet over kleven. Jørund
sov som en sten indenfor ham ved væggen; Eirik laa
ytterst i sengen. Han var fristet til at staa op og
gaa bort til stigen — rope op, om møerne var vaakne
de og; kanske de var rædde i dette veiret —. Men
han blev liggende.
Han prøvet tænke paa andre ting — paa akrerne
indover dalen og kornet som stod der næsten skjært,
tro hvordan det for i dette veiret? Han kunde ikke
huske at han hadde lagt merke til Bothild
Asgers-datter sisst han var hjemme, ledingssommeren, for tre
aar siden var det nu vel —. Cecilia var bare en
unge dengangen, faren med Ivar Jonssøn i Sverige,
Bothild gik sin farmor tilhaande i huset; det gjorde
begge møerne. Han hadde ikke set stort til dem, og
ikke spurt noget efter dem heller.
Han visste ikke hvor han hadde faat den tanke
fra, at Bothild var ikke ren og skjær som Cecilia —.
IV.
Det var slut for Eirik med freden i hjemmet og
de skyldløse, rene sommerdager. Nu var de fire unge
som skulde være sammen — for det faldt ikke Cecilia
ind at hun kunde røre sig noget sted uten hun skulde
ha med sig søsteren. Men for Eiriks opjagede sanser
tedde det sig som om Bothild klænget efter den yngste.
Altid var hun likesom litt efter, sakket efter med sine
dvælende tunge og vellystige rørsier og det evige
stjaalne sky blik op paa skraa — det var ham hun
hængte efter med disse øiekast, saa han kjendte det
som hun hadde rørt ved ham med en haand, men
straks han saa paa hende, gled hendes blik bort. Det
vakte et slags raseri i manden — at han aldrig kunde
faa gaa i fred for hende; han skjæmtes for sine egne
tanker, — han gik her mellem sin far og sin søster,
men uro og attraa herjet ham for Bothilds skyld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
