Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Vinteren - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
kunde hænde de blev ute til tredjedagen, og han
ventet halvveis at Reidulf, lensmanden, kom hit
imorgen om en sak. Olav gav Eirik besked om hvad han
skulde si og gjøre, hvis lensmanden kom.
Eirik blev staaende og saa efter baaten til den
blev utydelig i morgentaaken. Han kunde saavidt
skimte tversover viken — de smaa løvtrærne i
berg-skorterne derover var gule alt — det hadde han neppe
lagt merke til, ja det var jo et stykke utpaa høsten
alt. Lyden av aareslagene inde i taaken lyttet han
efter; den lille skuten skimtet endda som en skygge.
Eirik hutret litt — det var kjølig — han snudde og
vilde gaa op til husene.
Idet han kom forbi sjøboden, hørte han en var
derinde. Samme nu stod han stiv, spændt og lyttet
— kunde det være hende —?
Han smøg sig bort til døren, tittet ind. Bothild
stod med ryggen til og tok ut tørfisk av en bundt.
I to sprang var han over hende, slog armene om hende
bakfra. Han kjendte hendes legeme segne, som om
hvert ben i det smeltet, hun hang magtesløs over hans
armer, som krystet under hendes bryst. Da slængte
han hende, saa hun stupte i gulvet — Eirik løp til
døren og stængte den. •
Da han snudde sig, stod hun op foran ham, ret og
rank, flammende rød i ansigtet:
«Hvad gjør du!» Hendes øine var kulsvarte og
store «— du farer frem som en — du farer ikke frem
som en mand — aa!» Bothild skrek en gang, høit
og skarpt, og saa kom taarerne styrtende.
Det løp kolde kaarer over Eirik — han blev ædru
medett ved synet av møens forbitrelse. Men hendes
graat styrtet ham hodekuls ned i et nyt sindsoprør —
skammen og ulykkeskjendslen forvirret ham — og
hun graat slik at han blev ræd:
«Graat ikke slik —» mumlet han rystet.
Men Bothild blev ved at hulke, saa taarerne skyllet
nedover de forvridde anlitsdrag. En gang slog hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
