Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Vinteren - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
fordi de ikke kunde faa den de hadde huglagt i
verden. Og hvad der egentlig hadde været mellem
Eirik og denne fostersøsteren hans visste han ikke —
n u sa manden at der hadde ikke hændt noget
synderlig, og nu var han ræd det var Djævelen som
fristet ham til at gjøre det værre end det var for at
skræmme ham ind i klosteret uten klosterkald — saa
skulde han bli en daarlig munk og hin Vondes visse
bytte. Broder Einar hadde nok sat ham haardt i
rette for denne tale: Djævelen hadde ikke større
magt over en mand end Gud under ham og manden
selv gir ham, og Guds tjenestemænd kan han ikke
røve ut av Guds huslyd, uten de selv lukker op døren
for ham. Men der var noget i det som Eirik sa;
novicemesteren skjønte at Eirik sa aldrig usandt med
vilje, men det var klart at manden husket ikke selv
hvordan denne sak virkelig hang sammen. Og det
samme hadde han alt set mange ganger. — Eirik hadde
vondt for at huske nogen ting slik at han kunde
berette det samme likt to ganger i træk. Men var
dette en lyte ved mænd i alle kaar, saa var det en
storlyte ved en munk.
Og Eirik var omskiftelig av sind og vilde sagtens altid
bli ved at være det. Det var et lynne som broder
Einar hadde set nok og mere end nok av, og det
var altid en ulykke for et kloster at faa ind en
broder som altid stundet efter forandring — altid ønsket
sig et andet embede eller et andet arbeide end det
som han var blit sat til, længtet efter at bli flyttet til
et andet hus, til han hadde prøvet alle sin ordens
klostere i tre-fire kongeriker. Hadde ikke broder
Edvin Rikardssøn været et kors for brødrelaget, from
og renhjertet som manden var, med den uros-aand
som bodde i ham. Med ham var der endda enslags
raad for flakkelysten — han stod i et slikt ry som
billedmester saa der blev sendt bud efter ham herfra
og histfra hvor folk vilde ha ham til at komme og
arbeide. Men en slik uros-aand smittet gjerne utover
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
