- Project Runeberg -  Olav Audunssøn og hans børn / II /
151

(1927) [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Vinteren - XIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i5i

mænd som hadde haner der. Først saa de paa
hanekampen, og siden gik de op i et loft og drak. Om
en stund kom der ind nogen kvinder — en som het
Gyda Paradisgryn hadde Eirik kjendt før i tiden; hun
satte sig i fanget hos ham, og han drak med hende,
kjælte ogsaa litt med ternen, mens han tænkte paa at
nu gjorde han klokest, om han gik sin vei — men han
undsaa sig for de andre mænd. Saa stod bægeret med
terningerne der. Eirik hadde ulyst til at doble, siden
han hadde lovet at holde sig fra slikt — men det var
ikke altid mulig — han hadde ogsaa ulyst til at
undslaa sig for de andres skyld. Da var der en mand,
en som Eirik ikke kjendte, som sa han gad ikke slaa
terninger, men var her ingen som vilde spille skåk?
Her blev han fridd ut av to fristelser med en gang,
siden han ikke kunde spille skåk med Paradisgrynet i
fanget — saa meldte Eirik sig villig og satte ned piken,
ikke uten en hemmelig ulyst til at slippe hende. Men
den fremmede, Helge, var saa god skakspiller, saa
snart glemte Eirik alt andet over leken. Han hadde
mest lyst til at bli borte fra vesperen ogsaa, men da
det tok til at ringe fra kirkerne, kom han i hug
kirsebær-trærne, og nu vilde han endelig ha dem. Saa brøt
han op; Jørund blev tilbake — Eirik saa at han var
svært drukken alt; han selv var blit ædru av iver straks
han merket, hvor dygtig en motstander han hadde
fundet over tavlbrettet. Jørund doblet hidsig, men
Eirik slog det fra sig: manden hadde altid held i spil,
og desuten var han nu gift, han kunde vel selv passe
maate —.

Saa glemte han det alt igjen, da han atter stod
i sin egen kirke og sang med, Ave Maris Stella og
Magnificat. Efter tjenesten kom flere av brødrene ned
til ham, og han blev med dem ind i klosteret; nu skulde
han snakke med dem alle, det blev kveldsmaalstid —
og saa blev det til at Eirik skulde ligge der i
gjeste-stuen inat; efter dagmessen imorgen kunde de ta op
disse rotskuddene til ham. Frugttrærne var langt frem-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:24:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/audunsbn/2/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free