Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Vinteren - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i5i
gav den og sløret til Torgrims søn: «det er saa varmt
idag,» sa hun til gutten. Hendes stemme var frisk
god — Eirik likte den.
Han stjal sig til at se paa hende, mens Una hilste
paa Jørund og Cecilia. Rødhaaret, som han hadde
trodd, var hun ikke — fletterne hendes var askefarvede,
men hun hadde saan fin, rød og hvit og fregnet
hamlit som gjerne følges med rødt haar, og huden
glinset som silke. Hun var høi av vekst, rank og
mjaa — og den rødbrune klædningen sluttet tæt om
kroppen ned til sølvbeltet om hofterne, derfra faldt
den i rike folder som spredte sig paa græsset om
hendes føtter. Kjortelens ærmer tok næsten i bakken
og de var splittet op til albuen, saa de rynkede
lyse-blaa serkærmet vistes.
Hun saa ikke anderledes ut end saa mange friske
og høviske kvinder som er fostret i sorgløse kaar —
ansigtet var avlangt og fyldig, næsen ret og litt tyk
i tuppen, øinene graa. Men Eirik saa paa den mø
som var eslet ham, og han tok alt til at skille hende
ut fra alle andre kvinder. Torgrim og Una maatte
være inde i saken, skjønte han.
Saa da de skulde til at ride bort, løftet Eirik
Gunhild Bersesdatter i sadlen. Hun takket ham frimodig
venlig, saa ned i hans smale, mørklette ansigt, saa at
mandens store gullige øine var sjelden vakre, og saa
smilte hun ganske litt og takket en gang til, idet hun
tok tømmerne.
Han fik ikke talt noget med hende mens de var
sammen paa Rynjul, men det fyldte likesom hele dagen
for ham at hun var der. Utpaa kvelden vilde de
unge i gaarden, Astrid og Torgils og Elin, faa en lek
igang.
Først vilde Eirik ikke være med — han var saa
meget ældre end Unas børn og deres venner. Og
han hadde mest holdt sig borte fra lek og dans siden
han kom hjem. Men han var glad i at danse — og
hans unge frændekoner vilde endelig ha ham til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
