Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Vinteren - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
Hvad folk sa om det hele — det var klart at han
selv var den sisste som vilde faa vite det. Men det
kunde umulig være nogen hemmelighet at han hadde
valgt ilde, da han valgte husbond til sin datter. Og
om Eiriks færd hadde Jørund latt ham høre, hvad alle
mente: han hadde villet ta hevn over Berse — og
en niddings hevn — saa det var løn som forskyldt
han fik, da han maatte lære, den gamle horkonen var
for snu, og det blev ham selv som gik i hendes
gildrer.
Olav var træt som en sten av alt i verden. Det
oprør som han var kommet i, først da han hadde
maattet taale Berses krænkelser — og han hadde styrt
sig, for Eiriks skyld hadde han styrt sig mere end
han selv hadde trodd han evnet — og saa for Eirik
at som ustyrlig, æreløst, uten en tanke for andet end
sit eget lune — da det oprør stilnet omsider, tykte
Olav at nu gad han ikke noget mere. Nu kunde
alting være slikt slag. —.
Men han vilde ikke gi op allikevel; han fik bli ved
at slaas mot skammen og ulykken. Al den vyrding
han hadde vundet i bygderne heromkring vilde han
sætte mot bygdens dom om Cecilias husbond, late som
han mente at Jørund duget og Jørund var en mand
med blankt skjold. Og samstundes søkte han her trå
ødegaarden hemmelig at holde øie med alt, lede og
raade — det fik ikke hjelpe om ikke Jørund likte det.
Det kunde vel gaa slik, saa der kom bedre tider for
Cecilia og børnene hendes. Nu da Jørund likesom
skulde være herre i Hestviken hadde han fundet
venner; det var ikke bygdens bedste mænd, og ufredelig
og ulikendes var han selv — det kunde gaa saa vel,
saa han fik nogen tommer koldt staal i sig —.
Og Eirik som hadde stelt sig slik at hans færd
kunde ikke aarsakes — han fik være bannet fra
hjemmet. Det var bedst slik ogsaa — gid han nu fik slippe
at se dette mennesket mere i sit liv. Han skulde anet
det, den gangen han kom hjem og fandt Ingunn med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
