Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Hevnersønnen - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
333
dyp var det faste fjeld mere tjeld og furuerne var
furuer saa inderlig som han aldrig hadde skjønt før.
Det vidvaakne Øie som vaaket over alt hvilte paa hver
eneste en av myggene som danset foran ham i luften
og kjendte hvert pulsslag i hans krop. Og i Brødets
skikkelse kom Han, baaret av presten paa den store
graa hest som nu dukket op i bakken ved laaven, for
at gi sig Selv til mat for sine egne —.
Drengen som gik og leiet hesten ringet med den
lille sølvklokke; husfolket var kommet ut og knælte i
tunet. Cecilia hadde sin vesle søn i favnen, Aslak og
guttene ved siden av sig. Kolbein og Eirik knælte
foran husdøren med lysene som brandt næsten usynlig
i solskinnet. Eirik visste, at den ild som fortæret ham
nu, den kom til at synke, krype ind under aske, blusse
op igjen i lyse luer, men slukkes i ham skulde den
aldrig.
I gravøllet efter Olav Audunssøn lyste Eirik sit og
sin hustrus forsæt, og ved midtsommerstid hadde han
og Eldrid skiftet og delt sit gods. Han fulgte hende
til Gimsøy og derfra drog han like ind til kaupangen,
tok igjen ordensdragten i minoritterklosteret. Det gik
stilt for sig denne gang, en hverdags morgen under
en av de første messer. Av hans egne var ikke andre
i kirken end Aslak Gunnarssøn og Cecilia. Denne
gang tyktes søsteren ikke ha saa meget imot at hendes
bror blev munk.
Aslak og hans hustru styrte Hestviksgodset med
saa stor dygtighet, saa alle Olavs børnebørn kom i
ypperlige kaar — Cecilia fik tre sønner og tre døtre
med sin anden husbond. Av Jørunds sønner artet
Kolbein og Audun sig vel; Torgils var en vild svein, men
han druknet i ung alder.
Eirik holdt altid frem for de unge, naar de gjestet
ham i klosteret, at deres medgang i verden var løn
for morfarens fromme og mandige liv, og han kunde si
mange ord ut av Læsten om denne sak. De unge var
22 - S. U. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
