Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
Indledning.
ning; thi i »Axel og Valborg« er, som Digteren
selv bemærker i sine Erindringer (II, 116),
»Kærlighed Hovedsagen«.
Kan man i Oehlenschlägers personlige Liv paa
det Tidspunkt pege paa noget, som har vendt hans
Sind mod det valgte Emne, eller som i alt Fald
har bidraget til at give det den Farvetone, det fik?
I Juli 1800 var han blevet forlovet med
Christiane Heger, Søster til Rahbeks »Kamma«. Der
var nu gaaet 7 Aar siden den Tid; Christianes
Hjerte glødede endnu lige saa stærkt som i hendes
Kærligheds første Vaar, men i Oehlenschlägers var
Varmen i Aarenes Løb blevet mere og mere
lunken. Da han under sit Ophold i Paris en Aften
gik en Tur sammen med en dansk Rejsefælle,
betroede han denne, at han ikke elskede Christiane
som før, og at han vilde ønske, de aldrig var
blevet forlovede. Men nu, da han én Gang havde
givet hende sit Løfte, vilde han ogsaa holde det;
det følte han som sin Pligt.
Det er i denne Stemning, han skriver »Axel
og Valborg«, hvor, som han siger, »Kærlighed er
Hovedsagen«; men han gør en betegnende
Tilføjelse: »egentlig Kærligheds Troskab . . . Med
den sanselig glødende sydlige Elskov i »Romeo og
Julie«1) vilde jeg ikke kappes; men den milde
Septembermaane i en nordisk Bøgeskov kan ogsaa
gøre Virkning, skønt den er meget forskellig fra
den italienske Sommernat«. Man vil forstaa, at
Digteren i sin daværende Stemning ikke følte nogen
Tilskyndelse til at skildre Kærligheden som den
En bekendt Tragedie af den store engelske Digter W.
Shakespeare (1564—1616).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
