Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15 Indledning.
kunde jeg end leve i tusind Aar,
I gik mig aldrig af Sinde.
Jeg vil sidde udi Højeloft,
og virke Guld i Hue;
saa sørgelig vil jeg leve mit Liv,
som en Turteldue.
Hun hviler ret aldrig paa grønnen Gren,
hendes Ben er aldrig saa mod;
hun drikker aldrig det klare Vand,
hun rører det dumt med Fod1).
Min Herre, I rider i Rosenslund,
I beder2) den vilde Hare,
hver en Tanke, I faar om mig,
I lader den straks bortfare!«
»Rider jeg om Dagen i Rosenslund,
jeg beder de Dyr i Skove,
hvad skal jeg gøre den lange Nat,
naar jeg kan ikke sove?
Jeg vil sælge min fæderne Jord
for Sølv og Guld hin røde,
saa vil jeg drage i fremmede Land
og sørge mig selv til Døde«.
Valborg raader ham til at fæste »Anbjørns
Datter« ; »jeg vil eder for Moder staa og Sorgen for
os begge bære«. Men Axel vil ingen anden Jomfru
fæste, selv om han kunde faa Kejserens Datter.
’) Turtelduen hviler sig aldrig paa en Gren, om end dens
Ben er nok saa mødige, og den drikker aldrig af det
klare Vand, uden den først plumrer det med Foden
(dumt, d. e. uklart, plumret).
2) bede, jage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
