Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Første Akt.
55
Valborg stirrer vemodig paa Brevet, og gentager langsomt
•g forsagt.
Maaske han for dit Aasyn staar,
naar mindst du tror hans Komme!
Hun slaar Øjnene op, og bliver i det samme Axel vår, som
har afkastet Forklædningen,
O, Himmel!
Axel styrter i hendes Arme.
Her er han, Valborg, hulde Maar,
Rose for alle Blomme.
Valborg. Axel!
Axel. Valborg!
Valborg. 0, min Gud!
Er det dig selv?
Axel. Nej, det er ikke Axel;
Axel var en bedrøvet, sorgfuld Svend,
og, elskte Valborg! du omfavner her
den lykkeligste Helt i dine Arme.
Valborg. Min Axel! er det muligt?
Axel. Elskte Pige!
Alting er muligt for et trofast Hjerte.
Alting er lykkedes din Pilegrim.
Han stander ved sit Maal, ej ved sin Grav,
og takker Himlen for dens Miskundhed.
Jeg svor en Ed, at ej jeg kom tilbage,
før Kirken havde billiget vor Elskov;
se, her er Orlov fra den hellige Fader,
nu kan vi elske, elske uden Synd.
Jeg bærer Pergamentet i et Omslag
af Silke paa mit blotte Bryst. Se, Valborg,
det gule Pergament! Et Himmelbrev!
Se! ser du: Hadrianus Episcopus,
servus servorum Dei — Ak! det er
i Romersproget, det er sandt; men Brevet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
