Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Første Akt.
57
strunk bære Slæbet, naar som Axels Hustru
du vandrer hen til Kirken fra hans Gaard.
Hel mangen Klump af Vendernes Skurdguder
faldt i din Kæmpes Lod; du varst hans Skjoldmø,
granvoksne Valborg!
Valborg. Elskelige Svend!
Hvor har du ogsaa stærkt forandret dig!
Dit Hjerte kun, din Elskov er den samme.
Jeg skuer næppe mer den skælmske Kløft
i Hagen her for lutter sorte Kruser.
Barbar, som du est vorden! Valborg elskte
en hvid, glathaget Ungersvend; nu favner
hun her en solbrændt, skæggehaget Vildmand.
Axel. Og til Bevis paa, at du frygter ej
den barske Vildmand med det sorte Skæg,
saa tryk din glatte, silkebløde Hage
mod disse dunkle Dun, i det du trykker
det første Indsegl af din Kærlighed
paa Axels Læber med din Mund.
Han kysser hende.
Valborg. Min Axel!
Axel.
Min Valborg! — Saa! Nu træder jeg for Hakon,
nu har jeg drukket Mod og Dristighed.
Jeg frygter ej, han skal ej røve mig
min Brud. Han kan det heller ej; han er
en nordisk Drot, og kan ej være nedrig.
Det er min Pligt, ej at formode det.
Farvel! O hulde! hvor det koster Axel,
at rive sig fra dig, min Elskerinde!
Men det maa være. Snart forenes vi
saa huldt og fast, som vore Navnetræk.
Se, søde Pige! hvad er dette A?
Et omvendt V! Og hvad er dette V?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
