Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
Axel og Valborg.
Sigurd. Herre!
Klog Mand foragter ej sin stærke Fjende.
Ej altid hjælper Lykketræf, som sidst, da
din Pil paa Isen traf Gregorius Dagsøn.
Erling er ingen Nidding, som Kong Inge,
den skranten Vissenfod; fra Barnsben har
han lært at taale Jern. I Njørfasund
formaaede selv Blaamandens Øksehug
ham ej at fælde, da med Ragnvald Jarl
han drog til Serkland, og paa Vejen entred
den stolte Dromund. Endnu bærer han
paa skraa sit Hoved efter dette Hug —
og kaldes Erling Skakke.
Hakon. Vi vil prøve
at hugge til ham fra den anden Side,
saa, tænker jeg, det gaar.
Sigurd. Det give Gud!
Men, Konge! taal en Gubbes Dristighed:
Hvad gør du mellem Gravene? Hvi sukker
du som en skranten Kvinde? Hvorfor bleges
din brune Kind? Hvi gløde dine Øjne
sygt, som den druknes? Hakon! kan en Mø
din Sundhed og din Dygtighed betvinge?
Se, Landet trænger til en ærlig Herre,
en Drot, som ener Haarderaades Kraft
med Magni Visdom. Du besidder nu
den norske Trone, Rigets Arvinger
er faldne, Retten hævder dig dit Spir,
som Harald Gilles sidste Sønnesøn.
Nu rejser sig en anden Slægt, for atter
at spilde Landets Blod ved indre Krige.
Se, Hakon! Norges Haab staar nu til dig.
I Danmark har alt Valdemar bevist,
hvor snart en Helt kan vende Splid til Orden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
