Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tredje Akt.
79
Knud. Det Brev er uden Kraft, ærværdige Fader!
Erland. Har Hadrianus ej med klare Ord
ophævet Axels Slægtskab med skøn Valborg?
Knud. Ret vel, Herr Biskop! Jeg har ogsaa læst
det hele Brev, har end ej forglemt
saa ganske mit Latin, at jeg jo vel
forstaaet har hvert Ord: Den hellige Fader
tilintetgør det Forhold mellem Axel
og Valborg, der er mellem dem som Frænder,
som Søskendbørn —
Erland. Og er ej dette nok?
Knud. Det skulde synes saa. Selv Axel Thordsøn
har uden Tvivl formodet, det var nok;
thi ellers er det ubegribeligt,
hvordan han kunde forbigaa en Sag
af samme Vigtighed, som deres Frændskab.
Dog — maaske har han selv ej vidst det.
Erland. Hvilket?
Knud. Som Søskendbarn kan Axel elske Valborg;
men som Daabsøskende forbyder Kirken
endnu dem Ægteskab.
Erland. Hvad siger du?
Knud. Sandhed, som Kirkebogen skal bevidne.
Højværdige Fader! I er nylig kommen
til Stedet, efter Augustini Flugt;
I véd naturligvis ej saa Besked
om Kirkens Sager, som en flittig Tjener,
hvis Liv randt hen imellem disse Mure.
Jert fromme Levned gjorde jer til Biskop.
Vel har man troet tilforn, at til med Hæder
at styre Bispestaven hørte mer
end ærlig Vandel. Absalon i Danmark
har vist, hvor smukt Staalbrynjen klæder over
det uldenhvide Pallium; at Hjelmen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
