Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
Axel og Valborg.
Jeg vil af alle Kræfter virke for
de ulyksalige. Jeg selv vil skrive
til Paven, og udvirke dem en Orlov
for dette som for hint.
Knud. Derpaa er ej
at tænke, kære Herre! Hadrianus,
den gamle Nordmandsven, er død og borte;
Viktor og Alexander kives ivrigt
om Herredømmet, gribe hvert et Middel
for at indsmigre sig hos Kongerne.
Kong Hakon her har hyldet Alexander,
og Alexander vil vist ej undlade
i slig en ringe Sag at være Kongen
igen til Vilje.
Erland. En ringe Sag!
To ædle Menneskers Lyksalighed!
Knud. Saaledes taler man paa Prækestolen;
i Vatikanet og paa Kongeborgen
udfordrer sindrig Statskløgt anden Mening.
Erland.
Ha, hvad de kalde Statskløgt: Helved ejer
ej værre Monstrum i sin skumle Kule —
Hydra var skøn mod den, og Cerberus,
og Fenris i det hedenske Valhalla.
De viste aabenlyst dog deres Struber;
men denne Satan, rig paa alle Laster,
med bundløs Uforskammethed tør kalde
sit Niddingsværk Fornuft, og skjuler Dolken
bag Værdighedens Flig, mens han forraader
Uskyldighed, som Judas, med et Kys.
Knud.
En prægtig Strøm af Ord, ærværdige Fader!
Erland.
Ve den, hvem Dydens Røst er ikkun Ord!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
