Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
Axel og Valborg.
hun virker Tæpper, Lin og Kjol
alt paa sin gyldne Væverstol.
Hun gaar i Silke hvid som Sne
med Purpurbræmmer, skønt at se.
Saa snildt og fromt hun tale véd,
i Hjertet bor Uskyldighed.
Og Sønner skænker hun sin Mand,
og Dannemænd sit Fædreland.
Lov, Pris og Ære Godheds Gud!
Lyksalig Svend! lyksalig Brud!
Munkene i Baggrunden. Gloria in excelsis Deo.
Koret. Amen!
Axel og Valborg rejse sig fra Bønnen. Kong Hakon
leder Axel til Valborg, Enkedronningen Valborg til Axel. De
række hinanden Hænder over Harald Gilles Ligsten, og vende
sig derpaa for at vandre Haand i Haand op mod Alteret.
Mellem Kirkepillerne mødes de af Munkekoret, hvor
Biskoppen standser dem med sin Stav.
Erland. Ulykkelige! efter Embedspligt
en Olding nødes til at standse eder
paa Haabets blomsterstrøede Vej. Fortvivler
ej over eders Skæbne, giver eder
i Herrens Haand, og fatter Nag ej til
en Gubbe, der sin Glæde vilde finde
i at forene eder, dersom Himlen
tillod ham det.
Axel. Gud! Kristus! hvad er dette?
Ærværdige Herre! fik I Bullen ej ?
har 1 ej set, at vor Forening er
os tilladt? at vort Slægtskabsbaand er brudt?
Erland.
Min gode Søn! udrust dig inod din Skæbne
med Heltemod! Du kanst ej elske Valborg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
