Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tredje Akt.
87
Erland nærmer sig de elskende.
O, mine Børn! halvfjerdsindstyve Vintre
har knuget dette gamle Hjerte; men
ej drak det end saa besk en Skaal. Min Axel!
tilgiv en ærlig gammel Herrens Tjener
sin Pligt. Mig er det ej, dig skiller Skæbnen
fra Valborg; men Skilsmissen gælder kun
for dette Liv, hist kan I evigt elske.
Axel Og Valborg knæle for ham, gribe hans
Hænder og kysse dem.
0, min ærværdige Fader!
Erland. Kære Børn!
Ståt op, min gode Axel! Hulde Valborg!
ståt op. Tag med din Haand i dette Klæde,
min vakre Svend! Du arme Pige! tag
i dette Klæde.
Axel og Valborg tage hver i sin Ende af Linklædet.
Kongen rækker Bispen sit Sværd, han nærmer sig for at
skære Klædet sønder, men holder inde.
Nej, jeg kan det ej!
Kom, Broder Knud! du har tilbudet jo
din Hjælp i denne Sag. Jeg er for gammel,
jeg ryster paa min Haand; jeg har forglemt
i fyrretyve Aar at bruge Sværdet.
Jeg kan det ej.
Knud. Vel, giv mig Sværdet, Herre!
Han nærmer sig Axel og Valborg, træder imellem dem
med Sværdet i Haand, og siger:
Som Kongens Sværd i Gejstlighedens Haand
her overskærer denne Dug, saaledes
adskiller Himlen evig Axel Thordsøn
fra Valborg Immers Datter.
Han skærer Klædet sønder imellem dem.
Munkene i Baggrunden. Amen! Amen!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
