Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
Axel og Valborg.
Man vil bedrage Kongen. Overvinder
jer Overtro! Sankt Olaf er en Støvhob,
en Ormesæk; hans Magt er længst forbi.
Spøgelset gaar med hurtige Skridt ind paa Knud og
støder ham Spydet igennem Brystet.
Kæmperne. Krist, frels os! Han er falden
paa sin Synd.
Flyr! Lovet være Gud og alle Helgen!
Alle fly, Spøgelset forsvinder.
Knud alene.
Det blev mit Banesaar. Hjælp! Redning! Hjælp!
Forlader mig i Nøden ej! — Ha, jeg
er ene! — Jeg forbløder mig. Var det
et Menneske? Han stødte Spydet mig
i Brystet med en unaturlig Kraft
igennem Pansret, som min Kutte skjuler.
Nej, nej, det var en dødelig! Alt dør.
Der er jo ingen Evighed.
Klokken slaar et Kvarter til ét.
Ha, hvad
betyder dette dumpe Klokkeslag?
Den fæle, stærke Enklang fra det høje?
O, Skræk! O, isnende Fortvivlelse!
Er intet, hvormed jeg kan stille Blodet?
Han famler omkring, og finder Valborgs Krans, som
Hakon har nedhugget.
Her, her er Urter, som kan stille Blodet. —
Det rinder stærkere. Hvad ser jeg! Himmel!
Skøn Valborgs Blomsterkrans! Barmhjertighed,
Forbarmelse! O, beder, beder for mig,
I unge Elskende! Mit Hjerteblod
har farvet eders Krans. O, beder for mig!
Han dør.
Vilhelm kommer tilbage med Valborg og Ærkebispen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
