Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
Axel og Valborg.
dit Adelsind har aabnet mig mit Øje,
og fri og frank, fordi jeg vil det gode,
betvinger jeg mit Hjertes Lidenskab,
og skænker dig din Valborg, skænker dig
det kæreste, jeg elsker her i Verden.
Miskend mig ej, se min Opofrelse!
Axel. Jeg ser den, og Gud ser den, ædle Konge
Hakon. Omfavn mig nu!
Axel. 0, tag din Arm i Agt
Hakon. Nu brænder Saaret længer ej, nu
smerter-
ej Klædet mer; det køler mig, som Saften
af friske Urter.
Axel. 0, min Konge!
Hakon. Lad
nu Erling overvinde Hakon! Hakon
har overvundet kækt sig selv; hans Sejr
er størst.
Axel. Men det skal ikke blive derved;
den anden Sejer vil vi ogsaa vinde.
Man hører Larm uden for Kirken.
Vær rolig, hvil endnu et Øjeblik!
Din gyldne Hjelm er tung; dit Hoved trænger
til Lettelse. Giv mig din Hjelm! Der har
du tnin i Stedet; den er lettere.
Larmen tager til; Axel kaster Kongens Purpurkaabe, som er
løst af under Forbindingen, om sine Skuldre.
Hakon. Hvad gør du, Axel?
Axel. Vær kun rolig, Herre!
Der kommer nogen; muligt er det Fjender,
lad Axel være da dit Skjold!
En Flok Fjender styrter ind.
Formanden. Der staar han,
der staar han, ser I? med den gyldne Hjelm,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
