Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det ældste Bakkehus. Frederiksberg Slot. 19
dets Side lige fra Forstadens sidste Hus, „Sortehest" som det
kaldtes, op forbi baade Bakkegaard og Bjergegaard og videre
langt bort ad Køge til. En trælsom Vej for agende. Man trængte
til en Taar 01 og en Bid Brød, naar man drog til Bys og var
kommen over den høje Bakke. Og man trængte til en ny Taar
og en Bid Brød igen, naar man paa Hjemvejen atter skulde
over Bakken. Trangen blev stillet. Der rejste sig et lille Hus paa
Skraaningen til venstre ved Vejen, naar man kom oppe fra. Der
kunde man faa alt, hvad Hjertet begærede. Denne lille
Smugkro var — hvis Sagnet har Ret — det ældste „Bakkehus".
Men ogsaa større Sorger saa Solguden mildt til og slukte.
Der kom Ufredstid i Landet. Fjendens Hær rykkede frem mod
Hovedstaden og gjorde Holdt paa Solbjerg, hvorfra han kunde
overse den hele By. Da slog med eet slikkende Luer op af
Forstædernes Huse, som Beboerne selv havde stukket i Brand for
at berøve Fjenden Ly. Og Solguden rørte den fjendtlige
Konges Hjerte, saa at han bevæget ved Synet opgav sin Plan straks
at storme og bestemte sig til Belejring. Herved vandt Staden
to kostbare Døgn til at højne Voldene og dybe Gravene. Landet
blev reddet.
Atter blæste Fredens milde Luftning over Danmark. Kongen
inde i København begyndte at længes. Thi selv om man var
Konge og boede i et Slot derinde, kunde man faa Lyst til at bo
lidt udenfor og aande Landluft. Han havde Valget mellem de
to Bjerge, Bispebjerg og Solbjerg. Bispebjerg laa smukt
omkranset af Lersøen, Emdrup- og Utterslev-Sø. Han valgte dog
Solbjerg, der var større. Først byggedes der ligesom
Forsøgs-slotte til Prinser og Prinsesser derude. Til Slut byggedes det
rigtige Slot (Fig. 2). Selvfølgelig maatte Solguden vige for den
enevældige Konge. Slottets Navn blev ikke Solbjerg, men
Frederiksberg. Et Spørgsmaal ogsaa, om ikke Kongen nu i faa Aar
gjorde mere for Bjerget end Solguden i al sin Tid. Det
prægtige Slot blev opført, og to storartede Haver anlagt. En mod
Nord, „Frederiksberg Have" (Fig.3), der strakte sig lige over
til den gamle Kongevej til Roskilde, fuld af Springvand og
Lysthuse og med en bred Opkørsels-Allé lige ned til
Værnedams-vejen og Vesterbro. En anden stor Have anlagdes mod Syd og
kaldtes „Søndermarken", hvor snart snildt klippede Lindealléer
i Række tog Opstilling, hvor Karl Gustavs Hær havde staaet, og
Eg og Bøg slog Kreds om Højen ud mod Kalvebodstrand og
Køgebugt, hvor engang Solgudens eget Alter havde haft sin Plads.
At intet var umuligt, naar den enevældige Konge bød, viste
sig maaske tydeligst for de omboende, da en Vej blev anlagt fra
Sortehest op over Solbjergs Ryg til det nye Slot og fortsattes
2«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
