Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johannes Orm og Gamle Bakkehus.
25
skellig fra den Glans, du havde drømt om. Naar Lys og Toner
og Fester deroppe forlængst var glemt, skulde dit Navn
mindes endnu som Hjemsted for en anden Art Kres, beskednere
vel, men betydningsfuld som hin. Kun ved dit Navn skulde det
bevares, at der ogsaa engang havde været et „Ny Bakkehus",
opkaldt efter dig.
Det var en løjerlig En, den nye Ejer, Johannes Orm,
Værten i Slotskroen. Det var i hvert Fald ikke nogen almindelig
Værtshusholder, hverken hvad Fortid, Giftermaal eller Adfærd
angik. Han var Student og havde studeret til „store
Filologi-cum" sammen med Peter Andreas Heiberg og Knud Lyne
Rahbek. Men han faldt fra, syslede med alt muligt, indtil han
endelig søgte at blive fornuftig for at kunne holde Bryllup med
sin Forlovede, den „ejegode" Birgitte Helene, en Datter af
Sorenskriver Paus i Norge. Rimeligvis ved gode Forbindelser
fik han Forpagtningen af Slotskroen, havde Dristighed nok til
1784 at købe Bakkehuset for 6000 Rdlr. og holdt 1785 Bryllup
med sin Birgitte.
Det er ikke usandsynligt, at den, der har givet ham Mod paa
denne Handel, var hans fordums Studiefælle Knud Lyne
Rahbek, der kendte Bakkehus og elskede det. Allerede 1780 havde
han en Sommer boet derude, hidlokket af sin et Par Aar ældre
Ven, Digteren Pram. Det var ikke just Husets fornemste
Værelser, de beboede. En velvoksen Mand kunde ikke staa
oprejst i dem. Pram lagde sig, fortælles der, paa Ryggen paa
Gulvet for dog at faa lidt højt til Loftet. Men begge var de
begejstrede over Stedets Skønhed, denne Blanding af vid
Udsigt, frodige Marker, skyggefulde Haver og Skove, frit
Udsyn over By, Sø og Land. Her fandt Rahbek, som han
udtrykte sig, „det sande Land (rus verum), som hans Hjerte saa
ideligt sukkede efter". Begge var de ivrige Tilhængere af
Tidens nye Løsen, Naturbegejstring. Selv om de ikke, som Prams
formaaende Velynder, Grev Schimmelmann, kunde anskaffe sig
et „Sølyst", saa kunde de sværme med Rousseau’s „Emil" og
som Pram digte „Emilies Kilde".
2.
Næppe havde Johannes Orm ægtet Birgitte, førend Stedets
og Ejerens gamle Ven, Knud Lyne Rahbek, straks meldte sig og
lejede sig ind. Først for Sommeren 1786, Aaret efter for
bestandigt, Sommer og Vinter. „Lejede" — for saa vidt dette
betyder et Dobbeltforhold, en Betaler og en Modtager, — maa ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
