Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rahbeks Væsen og Interesser.
31
Skæringspunkt for deres forskellige Interesser, efterhaanden
fik disse til at gaa i Spænd sammen.
Rahbek var en overstrømmende og begejstret, men ikke dyb
eller karakterfast Natur. Udstyret med en hurtig
Tilegnelsesevne, en sjælden god Hukommelse, utrættelig Arbejdslyst og
godmodig, munter Vennesælhed, afspejlede og udtrykte han
bredt og let anskueligt Tidens store Tanke: Begejstring for det
Naturlige, som det ytrede sig baade i den ydre Natur og i
Menneskesind og Samfund. Allerede da han som Barn opdroges paa
Herlufsholm, hvorfra han blev Student, kun femten Aar
gammel, var hans Livsstempel tydeligt præget: Sværmeri for
Naturen og for Venskab.
Da han kom til København og som voksen skulde udtrykke
sit Væsen i Livsgerning, antog ogsaa denne klar Form. Hans
Sværmeri for Naturen blev til Forelskelse i Bakkehus, hvori
han alt som tyveaarig blev indtagen og som hele Resten af hans
Liv vedblev for ham at være „Naturen". Hans Sværmeri for
Venskab ytrede sig i, at han blev Dusbroder og fortrolig med
Alverden og var villig til at dele sin sidste Skilling med
Hvemsomhelst. Som personligt Livsmaal ytrede det sig i, at han søgte
at gavne sine Venner, det hele Folk, ved som Skribent at udbrede
den mest mulige Oplysning til alle. Fra ung til sin Død blev han
den troligste Arbejder i denne Sags Tjeneste og udgav en
Kæmperække af Tidsskrifter og andre Forfatteres samlede Skrifter.
Hvad han herved søgte, var det samme, som Grundtvig senere
klart udtrykte saaledes:
Hvad Solskin er for det sorte Muld,
Er sand Oplysning for Muldets Frænder.
Endnu en Form for Oplysning sværmede han ligesom sin
Tidsalder for, og mente sig — som saa mange andre Samtidige
— tillige personlig kaldet tii at burde dyrke, det var
Skuespilkunsten. For Rahbek var den sande Skuespiller Dydens
Indehaver og Tolk. Han egnede sig imidlertid personlig kun lidet
hertil. Hans Stemme var pibende, hans Bevægelser kejtede, og
han holdt — maaske derfor — altid Hænderne paa Ryggen.
Hans Forsøg paa under denne Form at lyse som Solskin over
det sorte Muld lykkedes derfor ikke. Han selv var den eneste,
der ikke indsaa dette. Han vedblev derfor at optræde i private
Krese, skrive om Skuespilkunst og selv af og til tabe sit Hjerte
til en af de kvindelige Indehavere og Tolkere af Dyden. Kun en
Klubaften eller et særligt fristende, selskabeligt Lag kunde
afholde ham fra af være i Teatret.
Som det vil ses, var Forbindelsen mellem Rahbeks to Brænd-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
