Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rahbeks Glæde over at eje Bakkehus.
39
Du stille Dam, som da modtog saa tit
Den unge Sværmers vemodsfulde Taarer,
Fro skal du se hans Aasyn kummerfrit
Afbilde sig i dine blanke Baarer.
I Martsvioler! elskte Rosenly!
Som Dammens Rand i hine Dage klædde,
Med dobbelt Pragt omblomstrer den paany!
Glad eders Ven nu hviler ved dens Bredde.
Min Kammas Have! hvor jeg Billedet
Af eget Liv taknemmelig erkender,
Som, nys en ukrudtdækket, stenstrøet Plet,
Et Eden blev ved hendes Skaberhænder.
I hver en frodig Vækst, hver Blomst fra dig
Min Lykke fro erkende skal sin Broder,
Hvis vennehulde Smil indbyde mig
At signe henrykt deres ømme Moder!
Her — o, hvor kan jeg mig henvende her,
Hvor tusind Følelser mig ej modtage,
Hvor tusind hellige Erindringer
Hvert Fjed, hvert Blik, hver Tanke ej ledsage!
De, de indvie mig mit Yndlingssted;
Derfor dets Savn har fulgt mig allevegne,
Til Rhinens Bred, Ortungas Trylleegne.
Hvor, hvor jeg var, der ønskte jeg det med.
Lad vidtberejst Udlænding henrykt skue
Den vide Synskreds over sejlklædt Strand
Til gamle Malmø fjernt i Sveas Land,
Et Belvedere i min egen Stue!
Saa langt fra dig jeg søger ej dit Værd ;
Hos dig jeg har i Sorg et Fristed fundet;
Hos dig er bedre Stjerne mig oprundet,
Og derfor være du mig evig kær!
O Kærlighed! som af min låve Hytte
Ved Kamma skabte dig en Helligdom,
Saa trofast huld som hun, ved hvem du kom,
Du dit og hendes elskte Hjem beskytte!
Her Baucis og Philemon leve, døe
Tilsammen i hinandens Arm af Ælde!
Genvundne Heiberg Graad ved Graven fælde!
Og Monas Flaccus *) den med Blomster strø!
Knud Lyne Rahbek.
Hvor varmt følt og personligt sandt dette Digt er, ses bedst af,
hvor lidt det har tabt sig i Aarenes Løb. Paa de faa mytologiske
Betegnelser nær — hvorfor Datidens Smag og Forfatterens store
Filologicum bærer Ansvaret — udmærker Digtet sig iøvrigt ved
sit simple, naturlige Sprog, frit for al Svulst. Dette staar i
Forbindelse med, at det gav et Udtryk for det maaske dybeste i
Rahbeks egen Natur, hans inderlige Samhu med Naturen og det
*) Monas Flaccus = Møens Horats, Ægteparrets Hædersnavn for deres
fælles Ven, Digteren C. A. Lund, Præst i Kjeldby paa Møen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
