- Project Runeberg -  Bakkehus og Solbjerg. Træk af et nyt Livssyns Udvikling i Norden / Første Bind /
42

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

42

Rahbek Dobbeltgænger.

igen. Men Thiele — der paa den Tid syslede med Indsamling
af „Danmarks Folkesagn" — var en ligesaa interesseret som
kyndig Undersøger af Sagen. Som et halvt pudsigt
Vidneudsagn beretter han, at da Historien næste Dag var naaet ned til
Vesterbro, udbrød en Datter af en bekendt Bager dér: „Det er
da ikke saa mærkeligt. Jeg saa Rahbek gaa forbi her igaar".
Selv mærkede han sig Klokkeslettet for Buchwalds Syn, skrev
til Rahbek og bad ham opgive, hvis han kunde huske det, hvor
han paa samme Tid havde opholdt sig, hvad han havde foretaget
sig og tænkt paa. Han fik ikke længe efter Brev fra Rahbek,
der imidlertid ikke med et Ord berørte hans Spørgsmaal.

Efter Ægteparrets Tilbagekomst til Bakkehuset, trak derimod
Fru Rahbek ham en Dag tilside og bad ham bønligt om aldrig
at tale til Rahbek om denne Sag; det var ikke hende noget
overraskende, men han kunde ikke taale at tale derom. Vistnok
under deres fælles Paparbejder, hvori Thiele var en Mester og
underviste hende, fik han dog endnu engang Lejlighed til at
bringe Sagen paa Bane, og hun sagde da, at noget saadant
oftere var hændet hende med Rahbek. Som Eksempel anførte
hun, at hun en Dag havde bragt ham hans Frokost ind i hans
Værelse, men paa Vejen var hun standset i Havestuen for at
tage noget ud af en Kommode. Døren ind til hans
Studereværelse stod helt aaben, hun havde set ham derinde ved
Arbejdsbordet og talt til ham, medens han var beskæftiget. Da var
Døren ud til Haven bleven aabnet, og nu kom Rahbek, som
hun nylig havde set derinde, ind fra Haven.

Thiele synes at have indvendt mod dette Eksempel, at et
saadant Sansebedrag maatte kunne forklares paa simplere Maade.
Men hun troede fuldt og fast derpaa og forfægtede i stærke
Udtryk denne sin Tro. Hermed gik Tiden, saa at Thiele ikke
fik flere Eksempler at høre, hvorpaa hun grundede sin
formentlige Erfaring. Senere fik han ikke Lejlighed til paany at komme
ind paa dette vanskelige Emne. Aaret efter afbrød et treaarigt
Ophold i Italien hans Forbindelse med Bakkehus. Først 40
Aar efter, da han 1862 nedskrev sine Erindringer, indhentede
han hos endnu levende, der havde haft Kamma Rahbeks
Fortrolighed, deres Udtalelser om dette Forhold. To af disse
erklærede, at hun ogsaa overfor dem i stærke Udtryk havde
udtalt sin Forvisning om denne Rahbeks Ejendommelighed.

5.

En Form for Personfordobling og Talforøgelse, som
Ægteparret af Hjertet ønskede, indtraf derimod ikke. Deres Ægte-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:20:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bakkehus/1/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free