Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
Bakkehus Haven.
ger nu snart hentede sit Stof allesteds fra — fra Østerland,
Dyrehavsbakken og nordiske Gudesagn, — sankede hun Frø,
Stiklinger, sjældne Blomsterplanter, Vinstokke, Nøddebuske
og Frugttræer fra de mest utrolige Kanter og skabte deraf med
munter og kyndig Hu et fortryllende, eventyrligt Hele. Medens
det kunde hænde Rahbek, naar der et Aar intet kom frem i
Vænget ned mod
Landevejen, at
maatte tilstaa:
„Ja, pløjet blev
det, og harvet
ogsaa, men skulde
jeg muligt have
glemt at faa
saa-et?" — saa var
alt i Haven lige
saa opfindsomt
tænkt og
omhyggeligt udført, som
et af Svoger
Adams
Digterværker i hans
Renskrift. Der
var kun gaaet faa
Aar, før
Bakkehusets Have med
Føje nød, paa
sin Vis, lignende
Ry som
Oehlenschlägers Digterkunst.
Samtidigt var
den Kres, der
søgte derud, bleven uformærkt næsten helt forandret,
reolgra-vet som Havens Blomsterpartier. Den var begyndt som
Rahbeks og endt som Kammas. Ganske naturligt. Medens Rahbeks
Venner efterhaanden landsforvistes, uddøde eller tabte sig i
Embeder fjernt fra Hovedstaden, trivedes Kammas lige saa
frodigt som hendes Have. Den skjulte Urtegaardsmand her
synes at have været hendes stilfærdige, af alle afholdte Broder,
Carl Heger. Det var igennem ham, at Rahbek selv overhovedet
havde lært Kamma at kende. Og nu synes han som en stille
Magt at have draget Venner til Huse eller fastholdt de alt
komne. Til de sidste hørte Oehlenschläger, der jo var kommen
Fig, 19. Henrik Steffens.
Efter et samtidigt Kobberstik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
