- Project Runeberg -  Bakkehus og Solbjerg. Træk af et nyt Livssyns Udvikling i Norden / Første Bind /
69

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ludvig Holberg.

69

imod, ogsaa bygget af Kongen, laa ved Bakkens Fod i
venlige Naturomgivelser, med Smag ordnede paa Kongens Bud.

Disse mange Omvekslinger i det, der stod som det højeste
for Menneskesindet, Gud og Konge, havde uvilkaarlig, om
ikke fremkaldt Tanker, saa dog bundfældet Indtryk, som kunde
vaagne og virke, naar Menneskene engang naaede saa vidt i
Udvikling, at de selv kunde og turde tænke. Hidtil havde
Konger og Præster gjort dette for dem. De var altid endt i det
Resultat, at Konge og Kirke var Aabenbaringer af Gud. Men
det var dog underligt, at disse Aabenbaringer af en og samme
Gud saa ofte kom i indbyrdes Strid, Konger mod Konger,
Kirke mod Kirke, eller begge Dele. Hvorfor give Gud Skyld
herfor? Mon det ikke var langt rimeligere, at det var
Menneskene selv, der ikke blot for at narre, men ofte i begejstret
Tro paa det, de kæmpede for eller troede paa, antog, at det
var Guds Aabenbaring. — Tys! Tys! Øvrigheden er ikke til
at spøge med, naar Talen er om sligt.

Herhjemme var iøvrigt det enevældige Kongedømme i det
18. Aarhundrede mærkværdig lemfældigt. Nye Tanker fik,
efter et mildt Toldeftersyn, Lov til at trænge ind og i det skjulte
at brede sig. Og stærkest Betydning fik en af Folkets egne,
der, skønt han var lærd Professor, vovede at skrive muntre
Komedier og lade dem offentlig opføre, skrive Beretninger og
Betragtninger om alt muligt, man ellers ikke havde haft Lov
til at tale offentlig om. Det var Ludvig Holberg, en af de
dristigste Fremskridtsmænd, som de forenede Riger Danmark
og Norge har kendt, og dog beskyttet af Frederik IV og gjort
til Baron af Frederik V.

Danmark gik frem med Kæmpeskridt under saa gunstige
Vilkaar. Næsten alle Forhold ændredes i Holbergs Levetid
under direkte eller indirekte Indflydelse fra ham.
Modersmaalet kom til Ære. Han skabte en hel ny Stand, forskellig fra den
lærde, gejstlige og Juristerne. Den opstod af de dannedes
Klasse, hvori alle hine bagefter søgte at faa Plads, og som
gæstfrit aabnede sig for alle de nye Forfattere, Digtere,
Samfunds-betragtere og Kunstnere af enhver Art, der ikke længer vilde
nøjes med at være blot Snyltegæst, Latterskive eller brugbar
Rendedreng hos en Stormand. Han aabnede selv Sluserne for,
og gik i Spidsen for Tidens nye Løsen og Bestræbelse:
Oplysning. Han var selv en af de første Repræsentanter herhjemme
for den nyvakte, bevidste Naturglæde. Paa sine Gaarde ved
Sorø fandt han som ældre Opmuntring og Hvile fra Arbejde
ved at sysle med Jordbrug og hengive sig til Naturbetragtning.

Hvor stærk den Fremskridts- og Frihedsbegejstring var, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:20:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bakkehus/1/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free