Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
Kamma Rahbeks Brev til Johan Ludvig.
der paa engang udgjorde Gaaden, det uforklarligt dragende ved
Bakkehuset og dets Kres, men tillige Gaadens skjulte Løsning.
Dens skjulte Løsning. Thi som skiftende Flod og Ebbe legede
denne Løsning kun paa Strandkanten, afsatte ikke noget
sikkert gyldigt Vandstandsmaal. Hun blev ikke selv Forfatter,
udtalte, oplod sig heller ikke for nogen Lærling. Hun levede kun
sin Forstaaelse af Livet. Derfor syner denne Forstaaelse saa
underligt dobbelt og selvmodsigende. Snart tager det sig ud,
som om hun bevidst har grebet sin nye Naturreligions dybeste
Tanke: Naturens Enhed med Gud og hvert Enkeltvæsens
Barneforvisning herom i den selvbefriende Latter.. Snart synes det,
som om hun blot er en hemmet Begyndelse, en lattermild, men
svag Natur, der viger tilbage fra, hvad hun maaske kunde være
bleven, for, tynget med sin Mands og sin Kres’ Møllesten om
Halsen, at gaa under med dem.
Denne Tvetydighed er maaske dog selv det højeste Udtryk
for hendes Værd, hendes Menneskeværd. Hun opgav at syne
for at være. Syne som Danner af en højere menneskelig
Religion, for at blive og være blot et Menneske.
Thi Offeret, som hun herved bragte, var langtfra altid let, og
Fristelsen til at bryde af maatte ofte melde sig. Det var kun
hendes Naturs mærkelige Sammensætning, der gjorde, at hun
holdt ud. Den Fare maatte have ligget nær for hendes livlige,
begavede, søgende Sind, naar hendes første Beundring og
Forelskelse overfor Rahbek gennem Samlivet og Synet af hans
mange Mangler havde tabt sig, at opgive ham og vende sig til
en anden. Dette vilde have været fuldt saa forstaaeligt som
Bruddet mellem P. A. Heiberg og Hustru. Og her var intet
Barn i Ægteskabet til at tale for fortsat Sammenhold.
Men en saadan Løsning stred imod to af de stærkeste
Kræfter i Kamma Rahbeks Væsen: hendes ærlige Sanddruhed og
hendes Trofasthed. Hun tilstod ærlig for sig selv, at en saadan
Løsning vilde være Uret af hende mod Rahbek. Det var jo
hende, der havde valgt ham. Og hans svage Sider var ikke
større nu end dengang. Derimod var hans gode Sider, hans
Aandslivlighed, hans Begejstring for Oplysning, for Venskab,
hans Redebonhed til at dele alt med enhver og aldrig spare sig
selv, de samme som fordum. Det var da nu hendes Pligt som
Hustru at værne og frede om ham, dække over hans Mangler,
lede hans Svagheder, saa at de kom ham til mindst Skade og
fremme hans gode Sider, saa at de brændte i renest Lue.
Hun gennemførte dette med en beundringsværdig
Trofasthed og en rørende Omhu et helt Liv igennem. Ingen, end ikke
hun selv, fik Lov til at ane, at der var nogen Uoverensstemmelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
