Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
Kamma Rahbeks Brev til Johan Ludvig.
ligt Papir" [Danmark var dengang Frankrigs Allierede, men i
Krig med det meste af Europa].
Brevets egentlige Indhold var følgende, ret kølige Meddelelse:
„Du havde Ret i, at det ikke var smukt af mig, ej at sige
Noget om Dit Stykke, hvis jeg nemlig havde vidst noget at sige
Dig, eller læst det dengang; men da ingen af Delene var
Tilfældet, maatte jeg vel tie. Sagtens kan jeg heller ikke sige
Meget i Dag; men jeg kan dog sige Dig, at jeg endelig i Dag har
faaet Ro til at læse det (Du maa forresten slet ikke troe, at jeg
har forsinket det, thi Etatsraad Olsen skulde dog først have det
i Morgen, og havde jeg ikke vidst det, havde jeg sikkert læst det
en Nat, siden jeg slet ikke kunde faa Ro til det om Dagen), og
jeg har gjort det med megen Fornøjelse. Det har interesseret
mig i det Hele, især har alt det Dejlige, der siges om Tycho
Brahe, rørt og glædet mig inderligt og givet mig megen Lyst til
at faa meget mere at vide om denne mærkelige Mand, end jeg
tilforn har vidst."
Her blev Kamma Rahbek afbrudt i sit Brev og maatte
opsætte til Morgendagen at føje Slutningshilsenerne til. Var
Brevet afgaaet i denne Form, havde det næppe svaret til Heibergs
Forhaabninger. Thi ærlig talt var det et lidt tyndladent Resultat
af alt, hvad der laa bagved, at faa Meddelelse om, at hans
Stykke havde vakt hendes Interesse for — Tycho Brahe.
Kamma Rahbek synes at være bleven opmærksom herpaa enten
ved Gennemlæsningen næste Morgen eller maaske allerede ved
Overvejelser om Natten. Disse krydsende Tanker lader sig
tydeligt skelne i den tilføjede Slutning, der, skrevet i Hast
Onsdag Morgen, røber de modsatte Hensyn, der drog hende, og
denne Gang, mod Sædvane, gjorde hendes Brev til en
usammenhængende Sum af Tankegange, der kun røber eet: hendes
gode Hjerte.
Det var faldet hende ind, at hvis Heibergs Besøg og Brev
betød noget andet og mere end det, hun havde antaget, maaske
betød det, hun havde haabet, saa vilde det være Synd at svare
saa koldt som her. Og saa desuden dette kedelige, at hun i
Søndags, da hun var inde i København og hørte Mynsters
Prædiken i Trinitatis Kirke, havde udenfor, hvor Gyllembourgs boede,
mødt og talt med Biskop Münter, der maaske endogsaa skulde
derop og havde fortalt om sit Møde. Hvis Heibergs uventede
Besøg virkelig skulde betyde en Tilnærmelse mellem
Famil-jerne, saa var dette en Form for uhøfligt Svar, som hun slet
ikke havde tilsigtet. Det var jo dog enhver bekendt, at hun
aldrig kom til Byen og derfor heller ikke kunde aflægge Besøg
derinde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
