Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Treklang.
99
selv. Han vedblev fremdeles som forhen at være hendes Ven.
Han viste sig som saadan, da den unge Pige ved Ægteparret
Wexschalls Skilsmisse med Eet stod hjemløs. Han bevægede
sin Moder, Fru Gyllembourg, til at tilbyde hende Hjem hos sig,
et Tilbud, den unge med Tak modtog. Og ved hyppigt at ses her,
hvor han i alle Forhold ridderligt og blot som trofast Ven stod
hende bi, uden derpaa at bygge noget Krav, modnedes
efterhaanden en Fællesforstaaelse, der — efter et Aars hemmelig
Forlovelse, hvori end ikke Fru Gyllembourg var Medvider —
førte til, at Parret en skønne Dag i Juli 1831 kørte ud til
Slangerup Kirke, hvor Heibergs gamle Lærer var Præst og viede
dem. Efter at have tilbragt Hvedebrødsdagene i Lyngby — ikke
langt fra det Sted, hvor han paa Sophienholm havde set sin
første Kærlighed, Ida Brun —, flyttede Parret (Fig. 29) ind til
deres Hjem paa Christianshavn, Brogade Nr. 3, hvor Fru
Gyllembourg sluttede sig til som Nummer 3 i Hjemmet.
En underlig tredelt Aldersstige med et Mellemrum af omkring
20 Aar mellem Trinnene. En vel afstemt Treklang, svarende til
Gratierne i Tal, og hvor hver af dem dyrkede mindst to å tre
Muser. Intet Under, at Mindet, — der jo skal være Musernes
Moder, — i denne Kres genvakte Billedet af Bakkehus. Fru
Gyllembourg gav i sin anonyme Novelle, „Extremerne" (1835), sit
og Sønnens Syn paa Rahbek og Kamma et afklaret Udtryk. I
Ord, der dækker over en hidtil ikke fuldt afbetalt
Taknemlighedsgæld.og lyser af Inderlighed og Forstaaelse, giver hun her,
i Lovsangs Form, Livet paa Bakkehus et forklaret Eftermæle.
„I dette Gæstfrihedens Hjem blev Menneskene vejede efter
ganske andre Regler end i den øvrige Verden. Det gik til, som i
Himmerige, hvor Rang og Rigdom intet gælde. Den fattige, den
som Verden oversaa, men som besad noget Kunstnerværd,
nogen Fortjeneste, var sikker paa her at finde et Asyl, hvorhen
han kunde ty i mørke Timer og hente Trøst, vis paa at blive
modtagen med et varmt Haandtryk og et mildt Ansigt af den
altid ungdommelige Knud Lyne og at blive forstaaet og oplivet
for mange Dage i Samtale med hans aandrige Hustru. Hvor
mange samlede sig ikke der af Alt, hvad Nationen i to
Generationer har at opvise af Herligt og Udmærket. I denne Kres,
under dette Tag, hvor meget er der ikke grundlagt, der siden
har spiret og baaret Frugt, ligesom Havens Træer og Blomster,
plantede og plejede af Kammas Haand, o.s.v."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
