Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102 Baggesen angriber Rahbek.
Jeg ogsaa gik deri hver anden Dag
Med Hakons Digters aanderige Søster
Og hørte Herthanattergalens Sang
Og Fædrenenaturens Harpeklang
Og Eddas underfulde Røster
Imellem Bøgene, — jeg aldrig glemmer den
I hvor herefter og jeg gaar igen.
Alt var Herlighed og Glæde. Baggesen skrev Digte baade
til Anders Sandøe Ørsted og hans Hustru og til Rahbek og
Kamma. Hans sidste Digt var skrevet i Juni 1807 til Tak for en
Rose, Kamma Rahbek gav ham til Afsked. Sit Ophold i
Danmark havde han benyttet til at udgive tre forskellige Bøger. En
fjerde, „Gengangeren og han selv eller Baggesen over
Baggesen", udkom efter hans Bortrejse. Den indeholdt et Angreb paa
Rahbek og kom ligesaa uventet for Bakkehuset, som
Englændernes omtrent samtidigt foretagne Angreb paa og
Bombardement af København kom for Danmark. Den store Begivenhed,
der tvang Ægteparret til at forlade Bakkehuset og i København
gennemleve Bombardementets Uhygge, bragte naturligvis den
mindre i Glemme, men Baggesens Overfald paa Rahbek maatte
dog nødvendigt berøre denne meget ilde.
Eftertiden har, med Kendskab til Baggesens heftige
Følelsesliv og dertil svarende Tilbøjelighed til bratte Omslag, lettere ved
at forstaa dette hans uventede og, som det kunde synes,
utaknemlige Angreb paa Rahbek. Sagen var, at Rahbeks stærke
Lovprisning af Baggesen som Skandinaviens Horats, Danmarks
store Digter o. s. v. selvfølgelig til at begynde med havde glædet
denne. Men da han saa, at Rahbek i sin „Tilskuer" paa lignende
Maade roste andre Digtere af tredje, fjerde, femte Rang, slog
hans Stemning om. Skaanselsløst blottede han nu i bidende Vers,
at Rahbek led af den Skavank at ville være Hvermands Ven
og derfor savnede den første Betingelse for at være Kritiker og
Tilskuer, at kunne skelne imellem større og mindre. Han levede
i den komiske Misforstaaelse: som Ven ikke at maatte kunne se
eller omtale Manglerne ved alle sine Dusbrødres Arbejder, og
derfor blev han selv som Smagsdommer en blot og bar
Rosi-flengius.
Maaske vilde denne Baggesens Dom, hvori der var meget
sandt, have kunnet aabne Almenhedens Øje, ja muligt Rahbeks
med, saa at denne blev varsommere i sin overbærende og
overstrømmende Ros. Men Baggesen forspildte selv
Virkningen ved siden at gaa videre i sine Angreb og skyde langt over
Maalet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
