- Project Runeberg -  Bakkehus og Solbjerg. Træk af et nyt Livssyns Udvikling i Norden / Første Bind /
105

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Usædvanligt Liv paa Bakkehus.

105

Th. C. Brun, med hvem Rahbek — som med Alverden — ogsaa
var „Dus". Uviljen paa Bakkehuset mod Baggesen holdt sig
under disse Forhold selvfølgelig, men tilsattes dog efterhaanden
uformærket med Følelser af anden Art, der afsvalede
Temperaturen.

For at forstaa dette Omslag, maa man erindre den fælles
Fornemmelse af atter at aande frit, der greb hele Europa, da i
Sommeren 1815 Napoleonskrigene var til Ende, og der efter
Krigstilstand i en Menneskealder endelig atter herskede Fred. For
Danmarks Vedkommende var Glæden vel blandet med mange
tunge Følelser. Efter en syvaarig Krig, der havde tæret
Landets Kraft og nødsaget det til at gaa fallit, var tilsidst Norge
blevet afstaaet, og Danmark tvunget ned i de mindste Smaastaters
Tal. Men trods Sorg og Pengenød lagde alligevel Fredens milde
Luft sig kvægende over alles Sind, aabnede atter Udsigter og
vakte Haab, selv under de tyngende Smaakaar.

En saadan Fornemmelse kunde ytre sig forskelligt hos de
enkelte, alt efter deres personlige Forudsætninger. Den kunde
vække Lysten til at stikke Hovedet ud af Sneglehuset og i glad
Fællesfølelse se sig interesseret om. Eller man kunde med
dobbelt Iver kaste sig ind i literære Stridigheder. Det første Syn
laa nærmest for Ægteparret paa Bakkehuset, det sidste for
Baggesen.

Det nyvakte aabnere Syn og Trangen til at deltage i Livet gav
sig paa Bakkehuset — ved et tilfældigt Sammentræf med en
Række ydre opmuntrende Foranledninger — Udslag i et Røre,
saa at Ægtepar og Hus knap var til at kende igen. Lad os —
da et tilfældigt opbevaret Brev tillader det — nærved iagttage
Bakkehuset under dette Røre og herved vinde et Indtryk af
Kamma Rahbek fra en ny menneskelig Side, hvor hun kaad og
lidt ude af Ligevægt, men ærlig som sædvanlig, røber sine
Svagheder, viser os sig selv.

Hjemmets højt skattede Ven, J.P.Mynster — „Onkel Job",
som han hed i Bakkehussproget, — holdt den 21. Juli 1815
Bryllup med Biskops Münters nittenaarige Datter Fanny. Under
almindelige Forhold vilde dette for Bakkehusets Vedkommende
kun have medført, at Kamma Rahbek mod Sædvane endnu en
Dag var tagen til København for at overvære Vielsen, og at en
Masseudvandring havde fundet Sted pr. Stine af Havens
Blomster og Frugter. Men Biskop Münters Søster var den bekendte
Digterinde Frederikke Brun, gift med den rige Handelsmand,
Konferensraad Constantin Brun (Fig. 33), hvis Hjem var en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:20:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bakkehus/1/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free