Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sophienholm er virkelig et Paradis" .
109
jeg behøvede. Jeg havde det nydeligste Gæstekammer paa hele
Gaarden, hvorfor jeg ogsaa stod ganske tidlig op om
Morgenen, blot for at se ud af Vinduet. Oehlenschläger og jeg havde
mange Løjer sammen, men det er dog ikke ganske sikkert at
være der med ham, da han altfor let lader En i Stikken, naar
noget komisk forefalder."
At Forholdet til Værtinden var det hjerteligste og intimeste
fulgte af sig selv. Dagen forud havde Frederikke Brun maattet
dele sig mellem Gæsterne og navnlig ogsaa være noget for
Professor O. H. Mynster, som var første Gang der i Huset
og var overordentlig interessant." Jeg blev lidt jaloux paa ham.
„Det gik saa vidt, at jeg tilsidst maatte spørge Fru Brun, om
det var ham eller mig, der var Bocca-mela. Des bedre havde
jeg det, da jeg havde faaet ham paa Døren. Til hendes Søns
Forargelse havde jeg en lang Geheim-Conferens med hans
Moder i hendes eget Kabinet, hvor han adskillige Gange prøvede
paa at komme ind, men forgæves, da Døren var i Laas".
Kort og godt: „Sophienholm (Fig. 36) er virkelig et Paradis.
Og hun, som er Sjælen i hele denne sophienholmske
Natur-og Kunstverden, fortjener virkelig den Beundring og
Kærlighed, som saa mange yde hende".
Som det vil ses, var Kamma Rahbek lidt betagen af dette
Møde og i sit Hjerte barnlig glad over at have bestaaet ved
Prøven i denne fremmede Kres. Ærlig som hun var, fortæller
hun ogsaa i samme Brev, at Onkel Job gjorde Løjer med hende
i denne Anledning. Selve det lange Brev med dets spøgefulde
brede Udmalen, var maaske ogsaa det Opgør med sig selv,
hvorved hun paa engang gav sig Luft og skrev sig fri for disse
straks saa overvældende Indtryk. Trofast, som hun fremfor
alt var, og taknemlig for enhver udvist Godhed, glemte hun
dog aldrig den Venlighed, hun her havde nydt, men bevarede
siden et — om end ikke hyppigt opfrisket — saa dog hjerteligt
Forhold til Frederikke Brun.
Foreløbig fik selv stærke Indtryk ikke Lov til i Ro at sætte
sig fast. Thi Begivenhed fulgte paa Begivenhed med en efter
Bakkehus-Forhold uvant Talrighed og Hast. Ti Dage efter
Mynsters Bryllup foregik en Landsbegivenhed, idet Frederik
VI, der var vendt hjem fra Kongressen i Wien og modtagen
med Begejstring af Befolkningen, den 31. Juli 1815, tillige
med Dronningen, paa deres Sølvbryllupsdag blev salvet i
Frederiksborg Kirke, en Højtidelighed, som Krigen i syv Aar
havde hindret. Rahbek var vel i Embeds Medfør tilstede i
Kirken. Men hvad der for Bakkehusets Vedkommende gav
Genklang af det skete, var Besøg af de mange, der i den Anled-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
