- Project Runeberg -  Bakkehus og Solbjerg. Træk af et nyt Livssyns Udvikling i Norden / Første Bind /
112

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

112

Uro og Forandringer.

faa. Det var Søndag. Tænk Dig, Onkelen prædikede, og jeg
kom ikke derind. Ganske desperat gik jeg i et græsseligt Vejr
Kl. henimod 2, men da jeg var kommen lidt forbi Løven [en
Gaard paa Vesterbro, omtrent ved nuværende Stenosgade]
erfarede jeg, at det var saa sent, at om jeg ogsaa vilde — hvad
jeg dog ikke kunde — styrte derind, saa var jeg dog ikke
kommen i Kirke førend midt i Prædiken. Saa vendte jeg da om,
saa taalmodig som jeg formaaede. Om Eftermiddagen kom
„Hufe" [hendes Broder Carl Heger] som Stafet fra Onkel og
Tanten, for at faa at vide, hvad Ulykke der var ramt mig, og
for at bringe mig den skrevne Prædiken. De havde alle været
meget angst over mig, undtagen Biskop Münter, som havde
mange Trøstegrunde at berolige dem med. Selv var jeg ikke
saa ganske let at berolige over ikke at have været i Kirken,
og uagtet jeg fandt en lille sød Billet fra Sophienholm, som
Stine havde glemt at fly mig, da hun kom fra København, og
uagtet Biskop Bloch, som jeg holder saa meget af, kom, kunde
jeg dog ikke forvinde mit Savn."

„Men nu vil jeg ikke længer plage Dig med Klynk derover,
men heller prøve paa at drille Dig lidt, thi det er det eneste,
jeg duer til i disse Dage" o. s. v.

Den begivenhedsrige Tid med Bryllupper og nye
Venskabsforbindelser, som hermed var indledt, fortsattes i den følgende.
Som Varmemaaler for Stemningen paa Gamle Bakkehus kan
tjene, at den fordums Skillemur mellem det og Genboen i
Rahbeks Allé, „Ny Bakkegaard", brast. De stygge Benævnelser:
„Borgen" og „Borg og Gæld" henlagdes i slige Kastevaabens
Tøjhus, og Dispacheur Langbergs ældste Datter, den 22-aarige
Johanne Christine, begyndte at besøge Rahbeks og blev en
velset Gæst dér. Var det Interesse for Kammas Blomster og
Rahbeks muntre Samtaler eller maaske tillige en selvstændig Form
for Hjertevarme, der drev hende? Tiden skulde aabenbare dette
som saa meget andet.

Men paa Sophienholm, hvor Kamma Rahbeks Tanker i denne
Tid var hyppigere tilstede end hendes Fod, slog Varmelynet
interessantest ned og førte hurtigt til et nyt Bryllup. Husets
eneste Datter Ida, eller, som hun nu mere og mere kaldtes,
med sit Døbenavn, Adelaide, blev forlovet og kort efter gift
med den østerigske Gesandt i København, Grev Louis Philippe
de Bombelles. Det var et Parti ret efter Husets Smag, der straks
gav Anledning til en Række Fester, hvor alle Tungemaal
kunde mødes, og senere Udsigt til en Løbebane som feteret
Midtpunkt i mange lignende. Det eneste kedelige var, at Grev
Bombelles, da det blev bekendt, at han havde indgaaet Ægte-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:20:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bakkehus/1/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free