Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mynsters og Brøndsteds forskellige Religiøsitet.
119
lingen havde paatrykt de Slægtled, hvortil de hørte. Kamma
Rahbek havde aabent Øje for de to Undtagelsers Værdi. Da
hun selv i en for hende tung og trang Tid havde søgt at
tilkæmpe sig en højere Forstaaelse af, hvad Modgang og Sorg er,
og tilsidst fandt Livets Tryllenøgle i den store Kærlighed,
havde hun hentet Raad og Vejledning hos en Ligestemt,
Mynster. Ham havde hun siden da hørt som Prædikant, da han
var bleven forflyttet til København, og efter Evne havde hun
søgt at opbinde sit medfødte Gladsind og sit naturdrevne Haab
paa hans kirkelige Espalier.
Nu kom Brøndsted til. Trods al hans Blu for at udtale sig
udførlig om sligt, kunde hun dog med sin skarpe Forstand og
med sin Erfarings Lydhørhed ikke undgaa at blive opmærksom
paa en Forskel i Tone og Indhold af de to Venners religiøse
Overbevisning. Mynsters var blomsterfyldt, dyb, varm,
stun-dum saa underlig behersket af noget fremmed. Under Kirkens
Læresætninger tvang han sig ind, under dens Magtbud
formedes — ofte syntes hun mod hans Vilje — den guddommelige
Kærlighed til en Tyrans Naadesakt, der krævede Anger og
blind Tro som Adgangstegn. I den himmelske Kærligheds vide
Port for alle, var der — syntes hun — ifølge hans Opfattelse
et Rum forneden ind i Væggen, hvorfra en Lænkehunds onde
Øjne lyste. Den styrtede sig bidsk over enkelte Syndere, hvis
Tro eller Daab, eller Arvesynds Anger, eller Titulaturer for
Guddommens tre Personer, der var noget i Vejen med. Og
vovede nogen af de skambidte at protestere eller gøre Modstand,
saa var der ved Siden af Porten til venstre en Kælder med
evige Helvedsstraffe for slige Malefikanter, som Rahbek
spøgefuldt kaldte dem.
I Modsætning til dette strenge og uvejrssvangre Syn var
Brøndsteds saa simpelt klart og lige til. Gud er Kærlighed, der
i vort Hjerte vækker Trang til efter Evne at efterligne ham og
fylder os med Evighedens glade, stærke Haab, der er i Stand
til at holde os oppe, selv i Livets tungeste Prøvelser. I denne
Religion var intet Spor af en nidkær Gud eller østerlandsk
Tyran. Her var hjemlig dansk Dagslys, som under de
solbeskinnede Lindetræer foran Horsens Skole, hvor Brøndsted først
havde fornummet denne Livskraft, ja for saa vidt ogsaa, som
under Lindetræerne ved Dammen foran Bakkehus, hvor
Kamma havde følt noget lignende. Og saa var her tillige Plads for
Latter, befriende overfor sig selv og som et glad Smil opefter
med et frejdigt: „Jeg skal gøre det saa godt, som jeg formaar".
Denne Slægtskabsfølelse i Livssyn med Brøndsted (Fig. 39)
kunde umuligt undgaa Kamma Rahbeks opmærksomme lagt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
