Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kamma Rahbeks og Molbechs Brevveksling.
125
Skældsord og indvikledes i en heftig Polemik. Aar 1817
trættedes han og standsede sit Tidsskrift.
Kamma Rahbek, der i disse Aaringer havde den helstøbte
Brøndsted at sammenligne Molbech med, synes at have faaet
ondt af denne, og — hjælpsom og god som hun var — at have
ønsket ved aandelig Pleje at faa det bedste i ham til frit at
udfolde sig. Der udviklede sig i denne Anledning en
Brevveksling mellem dem. Hvad hun havde tænkt sig at opnaa, var en
udviklende Indflydelse paa hans Sind, omtrent som den,
Brøndsted kort efter jævnt og klart udtrykker i følgende Ord:
„Uagtet min større Indsigt i de fleste Ting havde dog min elskelige
Hustru, naar vore Meninger afveg, næsten altid Ret, blot fordi
hendes Mening udviklede sig i idel Kærlighed, Humanitet og
Velvilje, min derimod stundum under Indflydelse af en eller
anden Lidenskab eller gærende Følelse, som ej var god. Jeg
veed med Vished, og jeg takker Gud derfor, hvis jeg
nogensinde har faaet Bugt med alskens Ensidighed, Surhed,
Haard-hed, Egoisme og Hovmod i mit Væsen, da skylder jeg det
især til hine — ak! kun fire Aars — velgørende Skole".
Naar man med dette Forbillede gennemblader
Brevvekslingen mellem Kamma Rahbek og Molbech, gyser man ved
Modsætningen og Udfaldet her. Og dog var det let forstaaeligt.
Her mødtes to uforligelige Modsætninger. Paa den ene Side en
Blanding af en kvik, deltagende Veninde og en forstaaende
Moder, tro mod sit Kald: I Have som i Menneskesind at søge
at fremlokke og forædle. Paa den anden Side en gold literær
Selvtilfredshed, der saa langt fra at tilstræbe Udvikling netop
i Glædesklynk nød sin egen Tilstand. Der var gaaet Blæk i
hans Sjæleliv, saa at han i Skimmel, Muk og Svamp saa ægte
Bundfarve og nøjedes med at overstryge med bred,
udsvømmende, men nænsomt bevarende Fremstilling. Det var
haab-løst for hende at ville bibringe ham munter Latter ad sig selv,
vække hans Mod, „hvormed jeg ogsaa mener Højmod og
Taal-mod", Mod til at være „lykkelig" eller „ulykkelig". Det var
saa langt fra at være et Valg, han ønskede, et enten-eller, at
det just var et baade-og. Han ønskede baade at klage og have
Lov dertil, baade at søge hendes Raad og tillige at modtage
hendes Breve som den til hans svarende Halvdel, tilsammen en
skøn Helhed, en herlig literær Perlemusling. Ret en
Lækkerbidsken for en „Udgiver".
Saasnart Kamma Rahbek havde opdaget, at hendes
velmente Bestræbelser ikke førte til noget, men kun skulde afgive
en Slags Nakkespejl for en uforbederlig Spejledukke, ophørte
hun med Brevvekslingen. Det har uden Tvivl forekommet
hende stygt og uærligt af Molbech saaledes under en urigtig Forud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
