Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rahbeks og Kammas Pris.
133
var alle unge og modtagelige, rede til varmt at opfatte Parret
paa Bakkehus. Da nu tilmed saa mange af dem var Digtere, blev
Følgen en enstemmig Pris, der — begyndt af Poul Møller og
Heiberg, istemt af forskellige andre, fastslaaet af
Oehlenschläger ved Kamma Rahbeks Død og gentaget et Par Aar efter i
begejstret Almenform af Heibergs Moder, Fru Gyllembourg —
har været det straalende Lysskær, der for Eftertidens Øje
omslutter Bakkehuset og Livet dér. De bekendteste af Digtene er
endnu Hvermands Eje. Men for at nævne et af de mindre
bekendte, hvor smukt, simpelt og sandt er ikke f. Eks. Wilsters
Billed af Rahbek som Masseudgiver af danske Forfattere:
Det tyktes ham Synd, om et Navn var forglemt,
Som stod paa en Grav, hvor en Digter var gemt.
Rahbek blev efter den nye. Slægts forskønnende Tydning den
gamle, evig unge Student, „vor Broder i Raskhed, vor Fader
i Aar", „Lysets tro Forfægter, Naturens Ven i sine Rosers
Lund, Danmarks Nestor, hvis Sang genlød i trende Slægter"
o. s. v. Man oversaa mildt hans Særheder og stædige Modstand
som Teaterdirektør. Eller man rottede sig sammen derimod,
som Heiberg og Poul Møller, da det gjaldt den første Vaudeville:
Vi, vi, vi skal min Salighed
Nok, nok, nok faa ham paa Gled.
Slige Smaating glemtes i alt Fald og overstemtes i det store
Fælleskor ■
Hvo kender ej det Musers Hjem,
Hvor Gæstfriheden bygger?
Hvo flygted’ ikke tidt til dem
I deres Lindeskygger,
Hvor Sangens Fugle synge tør,
Og Sangens Venner lytte,
Hvor Baucis og Filemon gør
Et Tempel af en Hytte?
For dem, der virkelig kom der, stod dog sikkert Kamma
Rahbek som den betydeligste af de to. Ogsaa hendes Værd
overdreves af den unge Kres. Naar Ingemann kalder hende alle
Danmarks yngre Digteres Moder, er Udtrykket naturligvis lidt vel
vidt. Mere Vægt ligger der paa, naar Poul Møller forsikrede, at
hun var det første blandt alle de Mennesker, han havde kendt.
I Forening peger disse to Udtalelser paa det afgørende ved
hende. Hendes Trang til at nære moderlige Følelser og
fremelske godt kom nu fyldigst til sin Ret. Og under stadig
Udvikling og klar, munter Selvkritik, som hun var, blev hun den yp-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
