Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
Poul Møllers første Ophold paa Bakkehus.
som han er gammel, nemlig 74 Aar. — Jeg selv føler mig saa
usigelig lyksalig uden allermindste positiv Grund. Jeg jubler fra
Morgen til Aften, fordi jeg befinder mig saa ubeskrivelig sund,
saa ubeskrivelig vel, fordi — jeg veed ikke selv hvorfor, fordi
intet er i Vejen for mig."____
En saa sprudlende Livsglæde maatte nødvendigvis gøre Lykke
paa Bakkehus. En Filolog paa en Hals, der nys et Aarstid elier
to havde studeret sine Klassikere oppe i Merset paa en
Kinafarer, og dog kunde le, saa det klukkede, ad hver en Vittighed.
Det var en Mand for Rahbek. Og Kamma Rahbek blev
fortryllet af dette store, gode, kloge Barn, en Ven af hendes saa længe
savnede Johan Ludvig. Næsten lige saa „vidunderlig" som han,
forstaaende alt, men „spansk", nej! saa umiddelbar, ærlig og
glad, at man straks kendte ham hel og holden, som han var.
Intet Under, at disse Uger var Festdage paa Bakkehuset. Hver
Aften var Rahbek henne at fløjte ved Vennernes Vinduer for at
indbyde dem til at komme over. Sauternen blinkede, Samtalen
løb, Klokken blev langt over 12, Maanen havde skinnet af, baade
paa Dam og paa Vinduer, førend de brød op. Herregud
allerede! Du skal jo ikke ind gennem Vesterport. Du er jo
hjemme her.
Det er højst sandsynligt, at Poul Møllers „herlige" Broder,
Christian Winther, har været med til nogle af disse Aftenfester.
Rahbeks kendte ham vist allerede forud gennem Fru Brøndsted,
der i flere Aar havde været i Huset hos hans Forældre i
Præste-gaarden. Nu var han tillige „Efor" i Studenterforeningen og saa
hyppigt Rahbek her. Han var en fornøjelig femte Deltager og
kunde overnatte hos Poul Møller, hvis det blev for sent.
Men dette kunde umuligt gaa i Længden. Paa denne Maade
kunde Poul Møller ikke faa fat i sine Klassikere, hverken i
Kahyt, paa Dæk, eller i Mers. Og alle de Tanker, Digte og
Afhandlinger, der myldrede i hans Sind og vilde have Form! Han
maatte bryde af og skaffe sig Fred til at være ene. Ærligt og
aabent udtrykker han i et Brev, hvorledes det gik til: „Jeg har
nydt saa megen Artighed af Rahbek og hans Kone, at dens
Overdrivelse tildels har bevæget mig til at flytte til Byen
igen."
Herinde fik han da endelig begyndt sine filologiske Studier
og arbejdede med ubændig Kraft. Han overtog ligeledes
Undervisningen i Græsk i Borgerdydskolen og ansattes 1822 som
Adjunkt ved Metropolitanskolen med Græsk og Latin som Fag.
Aar 1823 formelig eksploderede han af Virksomhed. Skønt han
havde Dagen opfyldt af Undervisning og Studier, modstod han
dog ikke ved Foraarets Komme Fristelsen til at flytte ud paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
