Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kamma Rahbeks Brev til Poul Møller.
141
Vi strede svart; thi alderstegne Folk,
Der savne Børn og Venner, brydes mest
Med Døden om det glædeløse Liv.
Jeg var for stærk. Den grønne Pappegøje
Fra Buret skreg: „God Nat!" og hun var borte.
— Ovenpaa al denne Bitterhed, Sorg og Elendighed kunde
det nu alligevel smage godt, naar man kom træt og varm op af
Alléen, at Kamma Rahbek havde tænkt paa En og ventede med
Jordbær, Rødgrød eller Æblegrød, hvad nu Aarstiden bød. I og
for sig naturligvis saa uendelig ligegyldigt; men i hvert enkelt
Tilfælde dog ret adspredende. Senere kunde det let falde, at der
veksledes nogle Ord, naar han sad et Øjeblik paa en Bænk i
Haven, og hun tilfældigt syslede i Nærheden. Bitterheden i
hans Syn paa Livet kom da ofte frem i hans Tale om al den
menneskelige Løgn og Bedrag. Hun modsagde ham ikke, søgte
ikke heller at faa ham fra slige triste Emner. Hun greb
tværtimod Talens Kastebold, og uden at han mærkede det, fik hun
ham behændigt ledet ind paa det mere neutrale Emne:
Affektation. Det var et af Psykologiens interessanteste Spørgsmaal, vel
værd for en Filosof at fordybe sig i. Det var derhos et Omraade,
hvor hun i Kraft af sin skarpe Forstand, sin fine
Iagttagelsesevne og sin sanddru Selvtugt var ham overlegen.
Snart var Samtalen livligt i Gang. Han nød disse bestandige
Nysyn, der aabnedes i det vidtstrakte Emnes snoede
Bugtninger. Han var Digter, Filosof og først og fremmest Menneske
nok til at nyde Skuet af dette vidtforgrenede Skjulthedens
Aare-net, blotlagt af et ærligt, redeligt Syn og optrevlet hængt til
Skue paa et eneste rammende Ord. Han nød denne Sport,
skrev ofte bagefter en Del deraf ned under Fællesnavnet
„Strøtanker". Og han kunde le som et Barn, naar det lykkedes ham
eller hende at finde et rigtig saftigt, fedtglinsende Udtryk for
Selvbedrag, f. Eks. saadan et som: „Det Asen, at han ikke
kunde forstaa, at det just var barnligt af mig at spise saa mange
Pandekager."
Naar man var naaet til et saadant Punkt af fornøjelig
Selviagttagelse, kunde Underholdningen passende afsluttes for idag.
Der behøvedes kun en munter Henvisning til Sokrates’ Ord:
„Kend dig selv!" for at lede Tanken hen paa de græske
Klassikere, der ventede deroppe. Et lynsnart Skøn over Patientens
Humør afgjorde, om han turde overlades til at arbejde alene
oppe i sin egen Lejlighed paa sin Oversættelse af Odysseen,
eller om det dog ikke var forsigtigst endnu idag at lade det faa
Form af Fællesstudier i hendes Dagligstue. I sidste Fald foregik
det gerne saaledes, at han læste sin danske Oversættelse højt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
