Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146 Poul Møllers Giftermaal.
Byen, blev liggende i Sengen og sendte Afbud til Eksamen. —
For denne nye Form for „Slutning" gjorde de ham til Professor
i Filosofi i Norge.
Den største og inderligste Glæde, som Poul Møller beredte
sine Venner paa Bakkehus, var dog, da han Aaret efter kom til
Danmark, ægtede sin Forlovede (Betty Berg, Datter af Chr.
Berg, Ejer af Skjoldemosegaard paa Fyn), og de to blev et
overordentlig lykkeligt Par.
Følgende Brev fra Kamma Rahbek til Poul Møller, der fra
Fyn havde meldt dem, at han var kommen herned for at holde
Bryllup (d. 30. Juni 1827), sætter levende ind i Stemningen.
Bakkehuset d. 15. Juni 1827.
„Kære, gode, fortræffelige Poul Møller!
De vil selv let kunne forestille Dem, med hvilken Glæde vi
modtog et Brev fra den kæreste og fortræffeligste af alle vore
Sønner, dem vore Hjerter have vundet os til Erstatning for,
hvad Naturen har maattet nægte os. Det var virkelig en sand
Glædesdag for os i Forgaars, og Rahbek gik til Byen næsten
ene for at fortælle Deres Venner denne glædelige Nyhed. Igaar
kom her ogsaa mange i den Anledning, og vi var nær ved at
komme til at sætte Næsen ligesaa højt i Vejret som N. N.,
dengang han havde faaet Brev fra Dem. Møhl, N.N. og N. N. vare
alle tre glade over at høre fra Dem, men Møhls Glæde var dog
af en anden Natur end de Andres, ikke blandet med
Forfængelighed og andet Stads, men med det bedste, vi dødelige eje,
nemlig Kærlighed, og det var mig derfor en sand Glæde blot at se
ham læse Deres Brev".
„Overalt, kære Poul Møller, behøvede De blot at se Deres
Venners Glæde ved denne Lejlighed, for at overbevises om, at
Deres elskværdige Billedes lyse Farver ikke i mindste Maade
er fordunklede ved deres tilsyneladende Forglemmelse. Utallige
Gange har jeg haft i Sinde at bryde Tavsheden, og havde vist
ogsaa gjort det, naar jeg dog ikke havde haft en Smule Frygt
for derved at paa lægge Dem en Slags Tvang og desuden berøve
Dem lidt af Deres Tid, som jeg nok kunde begribe De kunde
behøve altsammen."
• ••••••••••
„Et Par søde velsignede Breve fra Deres elskværdige Betty
har trøstet mig i Savnet af Brev fra Dem, og ved saaledes
at nøjes og ikke højmodigen at skrive, inden jeg havde
modtaget Brev fra Dem, har jeg dog sparet Dem en betydelig
Portion Rødme, hvoraf De nu kan komme til at behøve alt det, De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
