Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156 Naturbegejstringens politiske Følger.
den og den Aand, som udgik fra den, ogsaa Underværker, baade
her hjemme og i Udlandet, der vakte Samtidens Forbavselse,
Beundring, Begejstring. I Danmark blev Kongemagten beruset
af den nye Aand, gjorde Revolution fra oven og sprængte ved
en Række af Kongebud alle de Baand, der i umindelige Tider
havde snæret Naturens Dyrkere, Landets Hovedmængde —
Bondestanden. I Nord-Amerika førte det til, at en lille Flok i en
engelsk Koloni under Paaberaabelse af Menneskerettighederne
vovede og virkelig formaaede i Kamp at hævde sig overfor den
engelske Krone og danne den første moderne Republik.
I Frankrig endelig, hvor den bevidste Naturbegejstring havde
ytret sig stærkest, gav den og dens Virkning paa Kongemagt og
Kirke sig ogsaa sine voldsomste Udtryk. Man afskaffede
Kongedømmet og Kirkemagten, gav under begejstret Tilslutning fra de
hidtil begunstigede Stænder frivillig Afkald paa enhver Art
Forrettighed og dannede et ideelt Samfund, hvor Frihed, Lighed og
Broderskab skulde herske. Paa Marseillaisen Vinger fløj ud
over Europa en ny Frihedssang, hvori dybest lød som en
dæmrende Genklang af varme Ord, der engang var talte paa Galilæas
„Solbjerg", men nu krystet i Folkeaand rejste sig i Brus med
Krav paa et frit Folks Ret til at raade over sig selv og ryste
sine Fjender af sig.
Det gik ikke den nye franske Samfundsreligion bedre, end
den milde Lære fra Galilæa, som den søgte at forny. Der gik
Statskirke i den. Ærgerrigheder, der stræbte efter Magten,
benyttede sig af den, forvanskede og misbrugte den til egen
Fordel. Stor som den var i oprindeligt Anlæg, frembragte den ogsaa
i Misbrug sin egen storartede Modsætning. Napoleon
omformede i snildt og dristigt udførte Overgange Frihed, Lighed og
Broderskab til et enevældigt Kejserdømme, bestemt til at
underkue hele Europa under ham og hans Lydkonger. Først i 1814
lykkedes det Europa at befri sig.
Paa Kongressen i Wien samledes saa Fyrsterne for at hindre
Gentagelsen af sligt. Det Onde, der skulde bekæmpes, var den
af Naturbegejstringen opstaaede Friheds- og
Selvstændigheds-lyst hos de enkelte Personer og hos Folkene. Friheds- og
Natio-nalitetsbevægelsen burde derfor underbindes. Alle under
Rejsningen mod Napoleon givne Løfter om frie Forfatninger som
Løn for Selvbefrielsen skulde lades uopfyldte. De atter
oprettede Stater skulde saa vidt muligt hver omfatte to eller flere
Nationaliteter. Og midt i Europa genoprettedes det tidligere tyske
Forbund, som en Slags Bremse- eller Gaa-i-Staa-Maskine, hvori
de tilgrænsende Stater for en’ eller flere Provinsers
Vedkommende skulde have Del, for saaledes at hindres i Bevægelighed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
