- Project Runeberg -  Bakkehus og Solbjerg. Træk af et nyt Livssyns Udvikling i Norden / Første Bind /
184

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

184

Kaas’ og Ørsteds aabne Udtalelser.

komstform. Malling kunde ikke møde i Statsraadet, men valgte
som den sikreste Form at sende Ørsteds Billet i en Konvolut
med Mallings Udskrift til Kaas i Statsraadet. Denne aabnede,
uden at vide hvad det indeholdt, Brevet fra Malling i Kongens
Nærværelse. Og ganske naturligt ønskede Kongen at se, hvad
det var, Malling vilde meddele Statsraadet.

Ved denne djærve Befordringsmaade opnaaedes et Pletskud.
Kaas’ mulige fortrolige Meddelelse om, hvad Ørsted ønskede,
og Mallings pinlige Imødegaaen heraf blev undgaaet, og
Billetten naaede lige til Kongen selv, hvem den ved sine diskrete
Udtryk tydeligt mindede om, hvad han for en Ugestid siden havde
lovet Ørsted. Dennes Ønske blev efterkommet. Der blev ingen
Afgørelse ham angaaende truffet i Statsraadet, hvad der
ventelig har været Kaas en Skuffelse.

Da Ørsted fik at vide, hvad der var foregaaet, skrev han
Dagen efter Statsraadet et langt Brev (af 17. Septbr.) til Kaas med
Forklaring paa sin Handlemaade. Han udtalte aabent, at han
havde skrevet til Malling, fordi adskillige Omstændigheder havde
bragt ham (Ørsted) til at tro, at Kaas ikke var ham saa trofast
en Velynder, som han hidtil havde ment, men at han helst
ønskede ham ud af Kancelliet.

Kaas svarede ham i et lige saa aabenhjertigt Brev. Han
begyndte — maaske lidt spydigt — med at forsikre, at Ørsteds
uformelle Henvendelse til Malling hverken for ham eller Kongen
havde haft noget paafaldende. Men derpaa fortsatte han: „Jeg er
mig ikke bevidst at have, enten i nærværende Tilfælde eller ved
nogen anden Lejlighed, handlet imod Dem anderledes, end jeg
vil være det bekendt for Dem, for min egen Samvittighed og
for enhver retskaffen Mand, der maatte optræde som Dommer
imellem os. Hvem der kender mig nøje, vil formodentlig
indrømme, at der ligger maaske for Verdensmanden altfor megen
Aabenhed i min Karakter og Handlemaade; jeg har aldrig
kunnet forstille mig anderledes, end jeg er." Ingen vilde tabe mere
end han, ved at Ørsted traadte ud af Kancelliet, men han ansaa
Stillingen som Deputeret og som Generalprokurør for
uforenelig med den Skrivefrihed, Ørsted i sin Skrivelse til Kongen
havde forbeholdt sig. — Efter at have udvekslet disse to
ejendommelige Skrivelser — der viser, at Tonen mellem over- og
underordnede Embedsmænd i Enevældens Dage kunde være
præget af mere Frisind og Ligestilling, end man maaske
nutildags let vil træffe — mødtes de personlig den 19. September, og
Forsoning fandt Sted gennem en mundtlig Samtale. Paa samme
aabne, ærlige Vis. De mødtes som to Mænd, der gensidigt
respekterede og satte Pris paa hinanden, men i denne Sag var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:20:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bakkehus/1/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free